Pas på falske mails, sms´er og opkald
Vi opfordrer til, at du åbner Digital Post direkte frem for at klikke på et link og kun klikker på links, når du er sikker på, at mailen eller sms'en er fra Digital Post eller Gældsstyrelsen.
Er du i tvivl, skal du aldrig klikke på et link. Slet mistænkelige mails og sms'er.
Pas på dine kortoplysninger
Vær altid forsigtig med at indtaste dine betalingskortoplysninger.
Hvis du er kommet til at indtaste dine oplysninger, opfordrer vi dig til at kontakte din bank. Du bør desuden holde øje med, om der bliver trukket beløb fra din konto, som du ikke har godkendt.
Læs mere om sikkerhed på nettet på borger.dk