Forstå gæld
Betaler du ikke gæld til det offentlige, ender den hos os – og det er nu vores opgave at hjælpe dig til at betale gælden. Det kan vi gøre ved fx at trække i din indkomst eller modregne med andre offentlige ydelser.
For dig er det vigtigt at få skabt et overblik over din gæld.
Det kan du gøre ved at logge på Mit gældsoverblik. Her får du overblik over beløbet du skylder, renter der er løbet på gælden, og hvem du skylder til.


Tjek din post
Når din gæld er hos os, sender vi dig breve og hjælper dig til, hvordan du betaler din gæld. Du kan både få brev om, hvad du skylder, og hvordan vi vil sikre, at du betaler.
Din gæld bliver betalt over lønnen
De fleste, der ender ved os, får trukket en fast del af deres indkomst hver måned, indtil gælden er betalt.
Din gæld bliver betalt med udbetalinger fra det offentlige
Du kan få tilbageholdt penge, du skal have udbetalt af det offentlige. Det betyder, at fx penge, du skal have tilbage i skat, eller børne- og ungeydelse kan gå til at betale din gæld.
Ofte stillede spørgsmål
Har du brug for hjælp?
Er du i tvivl om, hvordan du får overblik over din gæld, så er vi klar til at hjælpe dig.
