Gældsstyrelsen udbetaler godtgørelse for en afgrænset gruppe af underholdsbidrag

Gældsstyrelsen har konstateret, at en gruppe gældsposter vedrørende underholdsbidrag er forældede, og i andre tilfælde er gældsposternes data så fejlbehæftet, at gælden ikke kan inddrives. Derfor udbetaler Gældsstyrelsen godtgørelse til de personer, der skulle have modtaget bidragene.
”Det handler om en delmængde af de underholdsbidrag, hvor det offentlige ikke lægger ud for gælden. Gældsstyrelsen inddriver altså på vegne af privatpersoner, og det giver en særlig forpligtigelse til at få afsluttet sagerne og sikre, at modtagerne af bidragene får deres penge”, siger underdirektør i Gældsstyrelsen Henrik Rosendahl.
Den samlede godtgørelse er på ca. 191 mio. kr. inklusive renter og forventes at blive udbetalt til ca. 3.300 personer. De fejlbehæftede gældsposter er hovedsageligt opstået før 2013, hvor der i nogle tilfælde fx er oversendt forældede gældsposter til inddrivelse.
”Det er borgere, som har haft penge til gode i rigtig lang tid. Derfor er det vores hovedprioritet at få en afklaring for borgerne. Alternativet vil være en lang og omfattende manuel gennemgang af op til 73.000 gældsposter”, siger underdirektør i Gældsstyrelsen Henrik Rosendahl.
I dag kommer nye gældsposter vedr. underholdsbidrag direkte ind i det nye inddrivelsessystem PSRM med korrekte data. Det betyder, at Gældsstyrelsen inddriver væsentligt flere underholdsbidrag end tidligere. Sidste år inddrev styrelsen samlet ca. 729 mio. kr. i underholdsbidrag.
Når finansloven for 2023 er vedtaget, påbegynder Gældsstyrelsen udbetalinger af godtgørelser, der forventeligt vil strække sig over en periode på 12 måneder. Finansloven forventes vedtaget i løbet af maj.
Hvis man er berettiget til godtgørelse, bliver man kontaktet direkte af Gældsstyrelsen.
Læs mere i faktaarket <a rel="noopener" href="/media/ndvjq2hc/faktaark-godtgoerelse-af-bestemte-underholdsbidrag.pdf" target="_blank" title="Faktaark - Godtgørelse af bestemte underholdsbidrag (nyt vindue)">Godtgørelse af bestemte underholdsbidrag.</a>
Generel information om de underholdsbidrag, der bliver godtgjort, kan findes på siden <a href="https://gaeldst.dk/borger/om-gaeld-til-inddrivelse/saerlige-underholdsbidrag/" title="Særlige underholdsbidrag">Særlige underholdsbidrag godtgøres og gæld afskrives.</a>
For yderligere oplysninger:
Journalister: 72 22 13 04 Borgere og virksomheder: 70 15 73 04

Stort antal borgere bliver modregnet i overskydende skat

I dag begynder Skattestyrelsen udbetalingen af overskydende skat, og mange borgere har igen i år grønne tal på bundlinjen. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at pengene bliver udbetalt.
Skylder du penge til det offentlige, kan Gældsstyrelsen nemlig benytte såkaldt modregning. Her går den overskydende skat til at dække borgernes gæld helt eller delvist, før en eventuel rest bliver udbetalt. Sidste år modregnede styrelsen ca. 384.000 borgere for samlet 2,3 mia. kr. i overskydende skat. Det svarer til, at hver person i gennemsnit blev modregnet for ca. 6.000 kr.
Igen i år vil borgere med gæld til det offentlige opleve, at pengene i stedet går til at få nedbragt deres gæld, og Gældsstyrelsen forventer et lignende resultat af årets modregning i overskydende skat.
”Skylder man penge til det offentlige, skal man selvfølgelig ikke have overskydende skat udbetalt, før vi har modregnet gælden til det offentlige. Modregning er fortsat et af vores mest effektive redskaber til at inddrive gæld, fordi vi sikrer, at gælden kommer ud af verden eller bliver nedbragt, før borgere med gæld til det offentlige får pengene udbetalt” siger direktør i Gældsstyrelsen, Anne-Sofie Jensen.
I alt inddrev Gældsstyrelsen sidste år 2,8 mia. kr. ved at modregne gæld i udbetalinger fra det offentlige. Udover overskydende skat kan styrelsen også modregne i fx landbrugsstøtte og børne- og ungeydelse.
Læs publikationen <a rel="noopener" href="https://gaeldst.dk/publikationer/modregning-26-mia-kr-inddrevet-siden-2016/" target="_blank" title="Modregning: 26 mia. kr. inddrevet siden 2016">Modregning: 26 mia. kr. inddrevet siden 2016</a>.
Læs mere om, hvordan modregning foregår, på siden <a rel="noopener" href="https://gaeldst.dk/borger/hvis-du-ikke-betaler-din-gaeld/vi-kan-modregne-din-gaeld/" target="_blank" title="Vi kan modregne din gæld">Vi kan modregne din gæld</a>.

Gældsstyrelsen leverer rekordhøjt årsresultat i 2022

Gældsstyrelsens kerneopgave er at inddrive borgere og virksomheders gæld til det offentlige. I 2022 har Gældsstyrelsen inddrevet 12,6 mia. kr. Det er det højeste niveau nogensinde, og dermed fortsætter styrelsen med at inddrive stadig mere gæld år efter år.
”Årsresultatet er et vidnesbyrd om, at vi lykkes med vores grundlæggende kerneopgave. Vi får inddrevet rigtig meget af den gæld, som offentlige kreditorer forgæves har forsøgt at opkræve hos borgere og virksomheder, før gælden blev oversendt til os. Vi er dog også bevidste om, at der fortsat er udfordringer, vi skal have løst i de kommende år, så vi beholder arbejdshandskerne på”, siger styrelsesdirektør Anne-Sofie Jensen.
 
<h4>Inddrivelsen stiger fortsat i nyt inddrivelsessystem</h4>
Gældsstyrelsen har i 2022 inddrevet 5,2 mia. kr. via det nye inddrivelsessystem PSRM. Resultatet betyder, at Gældsstyrelsen nu inddriver over 40 pct. af det samlede provenu igennem PSRM.
”Vi har fået skabt en inddrivelse med stærke værktøjer til at inddrive gælden. Sammen med vores nye system og vores mange kompetente medarbejdere går vi skridt for skridt i den rigtige retning mod at få inddrevet og nedbragt gælden til det offentlige”, siger styrelsesdirektør Anne-Sofie Jensen.
 
<h4>Gælden til det offentlige er fortsat stor</h4>
Borgere og virksomheders gæld til det offentlige har været stigende gennem en årrække, og ved udgangen af 2022 var den samlede gæld i alt ca. 152 mia. kr.  
Gældens kursværdi, som giver et mere retvisende billede af, hvad Gældsstyrelsen inden for de gældende regler har mulighed for at inddrive, blev ultimo 2021 vurderet til at udgøre ca. 35 mia. kr. Kursværdien opdateres for ultimo 2022.
 
For yderligere oplysninger:
Journalister: 7222 1304 Borgere og virksomheder: 7015 7304
 
Læs mere om udviklingen i inddrivelsen og den samlede restance i Gældsstyrelsens publikation.

Nyt gældsinddrivelsessystem har inddrevet 10 mia. kr.

Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem PSRM inddriver en stadig større del af gælden til det offentlige. Det betyder blandt andet, at flere personer med gæld til det offentlige bliver trukket i deres løn eller ydelser, før de får pengene udbetalt. I denne uge runder systemet en milepæl, når de første 10 mia. kr. er inddrevet i systemet, siden det blev sat i drift.
”Det siger selvfølgelig noget om, at det nye inddrivelsessystem grundlæggende virker, når vi nu har inddrevet 10 mia. kr. i systemet. Der er stor fremdrift, og det er et afgørende skridt mod en normaliseret gældsinddrivelse. Det betyder dog ikke, at vi er i mål. Der er stadig hårdt arbejde forude, og det er vi meget bevidste om”, siger fungerende direktør i Gældsstyrelsen Henrik Rosendahl.
Alene i de første knap ni måneder af året har Gældsstyrelsen inddrevet 3,7 mia. kr. i PSRM. Det svarer til det beløb, som blev inddrevet i systemet i hele 2021. Der bliver parallelt inddrevet gæld i et midlertidigt inddrivelsessystem, og det gav sidste år et samlet resultat på 11,5 mia. kr.
”Den solide fremgang i PSRM betyder også, at vi igen i år forventer at overgå sidste års samlede resultat. Vores målsætning er, at alt gæld inden for en årrække inddrives i det nye system, hvilket vil bidrage betydeligt til vores effektivitet og fremdrift”, siger fungerende direktør i Gældsstyrelsen Henrik Rosendahl.
 
For yderligere oplysninger:
Journalister: 7222 1304 Borgere og virksomheder: 7015 7304

Gældsstyrelsen tager Rigsrevisionens kritik til efterretning

Gældsstyrelsen tager Rigsrevisionens fortsatte kritik af inddrivelsen af persongæld til efterretning, men konstaterer samtidig at Rigsrevisionen anerkender, at der er fremgang i inddrivelsen på området.
"Det er ingen hemmelighed, at gældsinddrivelsen har været udfordret i en årrække. Der er dog solid fremgang, og sidste år inddrev Gældsstyrelsen 11,5 mia. kr., hvilket er mere end en fordobling i forhold til for fem år siden," siger fungerende direktør i Gældsstyrelsen Henrik Rosendahl.
Rigsrevisionen pointerer, at inddrivelsen af persongæld er mangelfuld, fordi hovedparten af persongælden fortsat befinder sig i det gamle inddrivelsessystem DMI. Andelen af gæld i det nye system stiger dog løbende, og langt størstedelen af ny persongæld overføres i dag til det nye inddrivelsessystem PSRM.
"Siden Rigsrevisionens opgørelse har Gældsstyrelsen været i stand til at overføre en større andel af gælden til PSRM, så der i dag er ca. 40 mia. kr. til inddrivelse i systemet. Og når langt det meste af ny persongæld i dag overføres direkte til PSRM, så er det et udtryk for, at inddrivelsen gradvist bliver mere effektiv. Vi undgår dog ikke paralleldrift i to inddrivelsessystemer i en årrække endnu," siger fungerende direktør i Gældsstyrelsen Henrik Rosendahl. 
For yderligere oplysninger:
Journalister: 7222 1304 Borgere og virksomheder: 7015 7304

Ny direktør i Gældsstyrelsen

Gældsstyrelsen får ny direktør den 1. oktober, hvor Anne-Sofie Jensen tiltræder. Hun kommer fra en stilling som direktør i Rigsarkivet og er uddannet cand.scient.pol ved Aarhus Universitet.
”Danskernes gæld til det offentlige skal nedbringes. Det er en vigtig og spændende opgave, som jeg ser meget frem til at tage på mig sammen med Gældsstyrelsens mange dygtige medarbejdere”, siger Anne-Sofie Jensen.
Læs hele pressemeddelelsen på <a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/nyheder/ny-direktoer-i-gaeldsstyrelsen/" target="_blank">Skatteministeriets hjemmeside.</a>

Ny politisk aftale på gældsområdet

Flere borgere skal afdrage på deres gæld til det offentlige. Til gengæld bliver renten halveret, der kommer større fokus på mulighederne for at eftergive gæld til socialt udsatte, og den frivillige gældsrådgivning bliver styrket.
”Jeg er meget stolt af denne her aftale og taknemmelig for den konstruktive tilgang, jeg har mødt fra partierne. Alle er gået til opgaven med en fælles forståelse af, at det grundlæggende er uholdbart, at så mange danskere ikke har betalt, hvad de skylder til fællesskabet – men også af, at der er mennesker, som har brug for en håndsrækning for ikke at hænge fast i en gældsspiral”, siger skatteminister Jeppe Bruus i en pressemeddelelse. 
Læs hele pressemeddelelsen på <a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/ny-politisk-aftale-skal-knaekke-gaeldskurven/" target="_blank">Skatteministeriets hjemmeside.</a>

Gældsstyrelsen inddriver 2,9 mia. kr. fra virksomheder med stor gæld

Når først en virksomhed er gået konkurs, er det vanskeligt for Gældsstyrelsen at inddrive gælden. Derfor har styrelsen et særligt fokus på at sætte tidligt ind over for virksomheder med stor gæld til det offentlige.
 I forbindelse med indsatsen undersøger Gældsstyrelsen virksomhederne og vurderer, hvordan deres gæld kan nedbringes hurtigst muligt. Det kan fx være gennem udlæg i værdier. Hvis der ingen aktiver er, kan Gældsstyrelsen indlede konkursbehandling. Det sker fx, hvis det vurderes, at virksomheden er fanget i en negativ gældsspiral med risiko for at opbygge yderligere gæld.
 ”Det er enormt vigtigt, at vi sætter tidligt ind over for virksomheder med stor gæld. På den måde forebygger vi yderligere gældsstiftelse hos nogle virksomheder ved at begære dem konkurs, mens vi hjælper andre med at komme på rette spor, inden gælden kommer ud af kontrol,” siger konstitueret direktør i Gældsstyrelsen, Henrik Rosendahl.
I alt er ca. 17.000 virksomheder i 2021 blevet undersøgt, hvoraf ca. 10.000 har modtaget en såkaldt tilsigelse til udlægsforretning. Det vil sige en indkaldelse til møde med fogeden. Derudover har styrelsen indgivet konkursbegæringer for ca. 1.500 virksomheder. Gældsstyrelsens inddrivelsesskridt over for virksomhederne er altid baseret på en individuel vurdering af virksomhedens situation. Fx kigger styrelsens medarbejdere på, om gælden er opbygget systematisk igennem en længere periode, eller om gælden er opstået pludseligt på grund af særlige forhold. Fx som COVID-19-nedlukningen.
 ”Det er en hårfin balance, hvor vi på den ene side skal sørge for at inddrive gæld, men på den anden side også skal vise hensyn overfor de virksomheder, som midlertidigt er kommet i vanskeligheder på grund af nogle helt ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med pandemien”, siger Henrik Rosendahl.
I alt har ca. 360.000 virksomheder gæld til det offentlige. Det kan både være i form af selskaber eller selvstændigt erhvervsdrivende, der hæfter personligt for gælden.
Læs mere i publikationen <a rel="noopener" href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/gaeldsstyrelsen-inddriver-2-9-mia-kr-fra-virksomheder-med-stor-gaeld/" target="_blank">"Gældsstyrelsen inddriver 2,9 mia. kr. fra virksomheder med stor gæld".</a>
For yderligere oplysninger:
Journalister: 7222 1304 Borgere og virksomheder: 7015 7304

Vejledende gældsberegner

Gældsstyrelsen har udarbejdet en vejledende beregner, der skal hjælpe med at få et overblik over, hvor lang tid det kan tage, at komme af med gæld til det offentlige. Beregneren er teoretisk, da der kan være undtagelser i den konkrete økonomiske situation, som gør beregningen usikker. Ved indtastning af gældens størrelse og en månedlig ydelse viser beregneren, hvornår gælden er betalt. Man kan også se renteomkostningerne samt få indblik i, hvordan Gældsstyrelsen kan inddrive gæld ved manglende betaling.
<a rel="noopener" href="https://skat.dk/data.aspx?oid=68258" target="_blank" data-anchor="?oid=68258">Prøv selv gældsberegneren</a>

Styrelsesdirektør til Gældsstyrelsen

Ansøgningsfristen udløber den 12. juni 2022.

Gældsstyrelsen bruger 280.000 borgeres overskydende skat til at betale af på deres gæld

Skattestyrelsens udbetaling af overskydende skat betyder højsæson for såkaldt modregning hos Gældsstyrelsen. I år begyndte udbetalingen af overskydende skat for indkomståret 2021 den 8. april, og indtil videre har Gældsstyrelsen modregnet gæld for ca. 900 mio. kr. hos ca. 280.000 borgere. Det svarer til, at der i gennemsnit er modregnet ca. 3.200 kr. pr. person.
Modregning i overskydende skat fungerer på den måde, at borgere med gæld til det offentlige først får pengene sendt forbi Gældsstyrelsen, hvor det bliver undersøgt, om pengene kan bruges til at betale af på gæld til det offentlige. Først herefter får borgerne et eventuelt restbeløb udbetalt.
”Modregning er en effektiv måde at inddrive gæld på, fordi borgerne med gæld til det offentlige først får pengene i hånden, når vi har brugt den overskydende skat til at få deres gæld til det offentlige ud af verden. Rækker beløbet ikke til at dække hele deres gæld, får de dermed af gode grunde ikke nogen overskydende skat udbetalt,” siger underdirektør i Gældsstyrelsen, Inge Maria Frydendahl Kruse.
Sidste år hentede Gældsstyrelsen ca. 2,4 mia. kr. ved at modregne gæld i overskydende skat hos omkring 394.000 borgere. De 900 mio. kr. der indtil videre er i kassen, forventes at vokse til et beløb i samme størrelsesorden i løbet af året. Det endelige resultat afhænger af, hvor meget der kan modregnes blandt de 3,7 mio. borgere med overskydende skat.
”Vi vil selvfølgelig allerhelst, at folk selv kontakter os og betaler deres gæld. Men desværre er det ikke altid tilfældet, og så har vi heldigvis mulighed for fx at modregne, som vi gør i denne situation,” siger Inge Maria Frydendahl Kruse.
 
For yderligere oplysninger:
Journalister: 7222 1304 Borgere og virksomheder: 7015 7304

Flere hundrede tusinde personer får alligevel ikke udbetalt overskydende skat

I morgen begynder Skattestyrelsen udbetalingen af overskydende skat fra årsopgørelsen, og mange borgere har igen i år grønne tal på bundlinjen. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at pengene bliver udbetalt.
”Skylder man penge til det offentlige, så skal man naturligvis betale dem tilbage. Derfor glæder det mig, at modregning i overskydende skat fortsat giver et markant bidrag til den samlede gældsinddrivelse, og at inddrivelsen bliver bedre år for år. Selvom der er fremdrift i arbejdet med at genoprette gældsområdet, så er vi ikke i mål endnu, men det går bestemt i den rigtige retning,” siger skatteminister Jeppe Bruus.
Har du gæld til det offentlige, kan Gældsstyrelsen nemlig benytte såkaldt modregning. Her går den overskydende skat til at dække borgernes gæld helt eller delvist, før en eventuel rest bliver udbetalt. Sidste år modregnede styrelsen ca. 394.000 borgere for samlet 2,4 mia. kr. i overskydende skat. Det svarer til ca. 6.100 kr. pr. skyldner. Igen i år vil borgere med gæld til det offentlige opleve, at pengene i stedet går til at få nedbragt deres gæld.
”Hvert år modtager vi rigtig mange opkald i forbindelse med årsopgørelsen, fordi det kommer bag på mange borgere, at vi har mulighed for at bruge den overskydende skat til at nedbringe deres gæld. Men det er vores ansvar at sørge for, at så meget gæld som muligt bliver inddrevet, og med modregning sikrer vi, at gælden til det offentlige bliver reduceret, før de her borgere eventuelt får pengene i hånden,” siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.
I Region Sjælland er den største andel af borgerne blevet modregnet. Her er det 8 procent af indbyggerne, der er blevet modregnet i udbetalingen af overskydende skat i 2021. Den mindste andel er i Region Midtjylland og Nordjylland, hvor 6 procent af indbyggerne er blevet modregnet i overskydende skat. I alt inddrev Gældsstyrelsen sidste år 2,8 mia. kr. ved at modregne gæld i udbetalinger fra det offentlige. Udover overskydende skat kan styrelsen også modregne i fx landbrugsstøtte og børne- og ungeydelse.
Læs mere i publikationen <a rel="noopener" href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/modregning-staar-for-en-fjerdedel-af-det-samlede-inddrivelsesprovenu/" target="_blank">"Modregning står for en fjerdedel af det samlede inddrivelsesprovenu".</a>
<h3>For yderligere oplysninger:</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Gældsstyrelsen inddriver gælden, hvis virksomheden ikke betaler coronalån over Skattekontoen

Når Skattestyrelsen rykker for tilbagebetaling, kan det skyldes, at virksomheden ikke har oprettet en betalingsordning, at betalingsordningen er udløbet eller den er misligholdt.

Betalt skattekontogæld senest 4. april åbner mulighed for at afvikle coronalån over 24 måneder

Betalingsordninger på Skattekontoen er normalt på 12 måneder. På grund af pligten til tilbagebetaling af coronalån, kan en virksomhed nu oprette en udvidet betalingsordning på 24 måneder. Virksomheden må ikke have gæld fra Skattekontoen til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.
<h3>Indbetaling senest den 4. april garanterer tid til sagsbehandling</h3>
Hvis virksomheden betaler gæld til inddrivelse senere end den 4. april 2022, kan Gældsstyrelsen ikke garantere, at indbetalingen behandles tids nok til, at virksomheden kan oprette en betalingsordning på Skattekontoen. Fristen for at oprette betalingsordninger på Skattekontoen er den 15. april 2022.
<h3>Kontakt Gældsstyrelsen for at betale din skattekontogæld til inddrivelse</h3>
Virksomheder, som ønsker at indfri skattekontogæld til inddrivelse, skal ringe til Gældsstyrelsen på en særlig Corona-hotline, så de hurtigst muligt kan få de nødvendige betalingsoplysninger. Det særlige hotline-nummer er sendt ud til de berørte virksomheder.
Gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen kan ikke længere betales via indbetaling til Skattekontoen, da indbetalingerne i så fald risikerer at dække lån frem for gæld til inddrivelse.
Læs mere om den udvidede betalingsordning samt de øvrige betingelser herfor på <a rel="noopener" href="https://skat.dk/data.aspx?oid=2349342&amp;vid=0" target="_blank" data-anchor="?oid=2349342&amp;vid=0">skat.dk/betalingsordning.</a>

Ny digital Post

Danskerne skal i 2022 have en ny it-løsning til digital post fra offentlige afsendere. Med det nye Digital Post får borgere og virksomheder en fremtidssikret, brugervenlig og sikker kommunikation med det offentlige – og omvendt.
Desværre sættes vores postsystem midlertidig ud af drift, så der kan ikke sendes post til og fra Gældsstyrelsen, i perioden 18. marts kl. 17.00 til 21. marts kl. 9.00.
Borgere og virksomheders retsstilling forringes ikke ved indførelsen af omstillingsperioden, da eventuelle frister forlænges med det antal dage, hvor der ikke kan modtages eller sendes post.

Gældsstyrelsen trak 318.000 borgere i deres indkomst i 2021

Et stigende antal borgere oplever at blive trukket i deres indkomst, fordi de har gæld til det offentlige. Det skyldes, at Gældsstyrelsen er skiftet til det nye inddrivelsessystem, PSRM, hvor det igen er muligt at lønindeholde – dvs. øge trækprocenten hos dem, der har gæld.
I 2021 har styrelsen øget brugen af lønindeholdelse. Således har ca. 318.000 borgere i løbet af året oplevet af blive trukket i deres indkomst, og det har givet ca. 1,6 mia. kr. i provenu. En stigning i forhold til 2020, hvor knap 1 mia. blev inddrevet gennem lønindeholdelse.
”Gældsstyrelsen er den sidste mulighed for at offentlige kreditorer kan få de penge, som de har til gode. Derfor gør vi selvfølgelig alt, hvad vi kan for at få det til at ske. Det siger sig selv, at det ikke er nemt, når offentlige kreditorer allerede forgæves har forsøgt at opkræve pengene, men vi har nogle særlige værktøjer i Gældsstyrelsen, der kan løfte opgaven. Lønindeholdelse er en hjørnesten i den indsats, siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.
Skyldnernes gæld bliver overført til Gældsstyrelsen, når de offentlige kreditorer ikke får betaling for deres rykkere. Dernæst rykker Gældsstyrelsen igen for pengene ved at varsle om lønindeholdelse. Her får skyldneren 14 dages betalingsfrist. Ved manglende betaling igangsætter styrelsen efterfølgende lønindeholdelse på baggrund af en automatisk vurdering af borgerens betalingsevne.  Hvis de er uenige i vurderingen, kan de klage og få foretaget en ny, manuel beregning.
Ved årsskiftet var 180.000 borgere i gang med at afdrage på gæld for ca. 10 mia. kr. gennem lønindeholdelse.
<h3>For yderligere oplysninger:</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Gældsstyrelsen inddrev 11,5 mia. kroner af danskernes gæld til det offentlige i 2021

Inddrivelsen af skattegæld, politibøder og anden gæld til det offentlige bliver stadigt mere effektivt. Sidste år inddrev Gældsstyrelsen 11,5 mia. kroner. Det er en mia. kroner mere end året før.  ”Skylder man penge til det offentlige, så skal man naturligvis betale dem tilbage. Derfor er jeg også glad for at se, at der bliver inddrevet mere gæld år for år. Det gør der blandt andet fordi, vi med vores nye inddrivelsessystem har fået mulighed for at trække afdrag på gælden direkte af skyldnerens løn, inden den bliver udbetalt,” siger skatteminister Jeppe Bruus. 
Læs hele pressemeddelelsen på <a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/gaeldsstyrelsen-inddrev-11-5-mia-kroner-af-danskernes-gaeld-til-det-offentlige-i-2021/" target="_blank">Skatteministeriet hjemmeside.</a>
Læs publikationen her: <a rel="noopener" href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/gaeldsstyrelsen-oeger-fortsat-provenuet-11-5-mia-kr-inddrevet/" target="_blank">Gældsstyrelsen øger fortsat provenuet: 11,5 mia. kr. inddrevet.</a>

Gældsstyrelsen orienterer borgere om behandling af deres personoplysninger

Gældsstyrelsen orienterer løbende om personoplysninger, fordi vi er forpligtet til at oplyse om, at vi behandler borgernes data ifølge reglerne om GDPR (persondataforordningen). I den kommende tid vil mange borgere modtage sådan et brev. Brevet er blot til orientering, og borgerne behøver derfor ikke reagere på det.
Nogle borgere har måske ikke hørt fra Gældsstyrelsen i længere tid, og derfor kan brevet vedrøre ældre gæld, men vi skriver til borgerne, når der er nyt i deres sagsbehandling.
I brevet fortæller vi, hvordan og hvorfor vi anvender borgernes personoplysninger. Vi behandler fx kun de oplysninger, der er nødvendige for at kunne inddrive gælden.
Borgerne har en række rettigheder i forhold til vores behandling af deres personlige oplysninger. Har man modtaget et brev fra os om vores persondatapolitik og vil gøre brug af rettighederne, kan man kontakte os ved at skrive til <a href="mailto:persondata@gaeldst.dk">persondata@gaeldst.dk.</a>

Nyt system inddriver dobbelt så meget af danskernes gæld til det offentlige

Danskernes gæld til det offentlige kan blive trukket fra lønnen, modregnet i overskydende skat eller ved at foretage udlæg i værdier. Og det er effektivt. Sidste år inddrev Gældsstyrelsen 3,7 mia. kroner i det nye system, PSRM. Det er en stigning på ca. 1,9 mia. kr. og en fordobling i forhold til året før.  ”For den her regering er det helt centralt, at enhver svarer sit. Og skylder man penge til det offentlige, så skal man naturligvis betale dem tilbage. Derfor er jeg også glad for at se inddrivelsen i PSRM stiger. Det viser, at inddrivelsen i PSRM virker. Motoren kører så at sige, og den kører bedre og bedre år for år,” siger skatteminister Morten Bødskov. 
Læs hele pressemeddelelsen på <a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/nyt-system-inddriver-dobbelt-saa-meget-af-danskernes-gaeld-til-det-offentlige/" target="_blank">Skatteministeriets hjemmeside.</a>
Læs publikation <a rel="noopener" href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/gaeldsstyrelsen-fordobler-provenu-i-nyt-inddrivelsessystem/" target="_blank">her.</a>

Mænd skylder 80 procent af persongælden til det offentlige

Mænd er markant dårligere til at betale deres gæld end kvinder. Det viser en ny opgørelse fra Gældsstyrelsen, der ser på forskellene mellem mænd og kvinders gæld til det offentlige. Mandlige skyldnere står således bag fire femtedele af den gæld, der hæftes personligt for hos Gældsstyrelsen.
Ca. 63 procent af personskyldnerne er mænd, og de har samtidig i gennemsnit en væsentligt større gæld end kvinderne – nemlig 140.000 kr. pr. mandlig skyldner imod 57.000 kr. pr. kvindelig skyldner. Derfor står mændene for hele 80 procent af den samlede persongæld.
”Vi må på baggrund af de her tal konstatere, at der er en kraftig skævvridning imellem mænd og kvinder, når det kommer til at betale, hvad de skylder. Vi kan samtidig se, at det er en skæv fordeling, som opstår allerede inden, de ender hos Gældsstyrelsen,” siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.
En af forklaringerne på forskellen mellem mænd og kvinder vedrører personligt ejede virksomheder. Cirka tre ud af fire selvstændigt erhvervsdrivende med gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen er mænd, og de har i gennemsnit en gæld på 247.000 kr. Gældsstyrelsen sætter tidligt ind over for virksomheder med stor gæld til det offentlige. Indsatsen består blandt andet af betalingsaftaler, udlæg i virksomheders værdier eller begæring af konkurs.
Men virksomhedsgæld er ikke den eneste forklaring på, at mændene er overrepræsenterede blandt skyldnerne. Kigger man på gældstyper som restskat, underholdsbidrag og politibøder, så skylder mændene markant mere end kvinderne. For politibøder er det hele 93 procent af gælden, der skyldes af mænd.
”Mænd skylder generelt mere end kvinder, men det er også tydeligt, at der er nogle områder, hvor forskellen er større end andre. Jeg glæder mig over, at fx restskat, underholdsbidrag og politibøder er blevet koblet på vores nye inddrivelsessystem, PSRM. Det betyder, at vi fremover vil have bedre muligheder for at inddrive disse gældstyper gennem fx lønindeholdelse, hvor vi trækker en del af skyldnernes månedlige indkomst” siger Lars Nordahl Lemvigh.
Kvinderne skylder faktisk en anelse mere end mændene på få gældstyper. Det gælder fx boligsikring og studielån. 
Læs publikationen <a rel="noopener" href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/maend-har-i-gennemsnit-mere-gaeld-til-det-offentlige/" target="_blank">her.</a>
<h3>For yderligere oplysninger:</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Gældsstyrelsen offentliggør omfattende analyse af danskernes gæld til det offentlige

I en ny analyse med titlen ”Danskernes gæld” går Gældsstyrelsen i dybden med udviklingen i gælden til det offentlige. Gældsstyrelsen har de seneste år hævet tempoet for gældsinddrivelsen og slog senest provenurekord med 10,4 mia. kr. i 2020.
Alligevel stiger gælden til det offentlige. Ved udgangen af sidste år var den på ca. 135 mia. kr. Omkring 1,1 mio. borgere og godt 155.000 selskaber havde gæld til det offentlige for blandt andet ubetalte skatter, afgifter og bøder.
Udviklingen skyldes særligt, at borgere og virksomheder i stort omfang stifter ny gæld, og at den eksisterende gæld vokser på grund af løbende rentetilskrivning. Derudover har Gældsstyrelsen kun begrænsede muligheder for at inddrive gæld fra en stor skyldnergruppe.
”Den her analyse viser nogle af de udfordringer, som vi som samfund og styrelse står med i forhold til inddrivelse af gæld til det offentlige. Men den viser samtidig også nogle af de gode initiativer, som vi i Gældsstyrelsen arbejder hårdt på for at inddrive gælden så effektivt som muligt, og som har gjort os i stand til at inddrive et rekordhøjt beløb sidste år,” siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.
En stor årsag til fremgangen i Gældsstyrelsens inddrivelse i 2020 var det nye system, PSRM, der bidrog med ca. 1,9 mia. kr. Det var en tredobling i forhold til 2019.
Og netop PSRM er i år udvalgt som tema for ”Danskernes gæld”, hvor det blandt andet fremgår, hvordan systemet har bidraget til en mere effektiv inddrivelse af kontrolafgifter og personskatter. 
”Danskernes gæld” er en årligt tilbagevendende publikation, der sætter fokus på borgeres og virksomheders gæld til det offentlige samt et udvalgt tema.
 
Læs hele publikationen - se <a rel="noopener" href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/danskernes-gaeld-nyt-it-system-understoetter-inddrivelsen-af-gaeld-til-det-offentlige/" target="_blank">Danskernes gæld</a>.
 
<h3>For yderligere oplysninger:</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Gældsinddrivelse: 93 procent af alle politibøder tilhører mænd

Når Gældsstyrelsen inddriver ubetalte politibøder fra borgere, så er det sjældent nødvendigt at kigge på CPR-nummeret. For hver 20-krone, der inddrives, skal næsten 19 kroner nemlig hentes fra en mand.
Mænd skylder faktisk ca. 9,8 mia. i ubetalte politibøder, mens kvinderne skylder 0,7 mia. Altså en forskel på hele 9,1 mia. kr. Det svarer til, at cirka 93 procent af gælden tilhører mænd.
”Det er en voldsom difference, som vi kan se mellem kønnene. Vi ved, at mere end 6 ud af 10 personer med gæld til det offentlige er mænd. Forskellen er mest fremtrædende med politibøder. Forskellen sker allerede, inden gælden misligholdes og oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen,” siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik blev cirka 156.000 mænd idømt en bødestraf i 2020, mens ca. 44.000 kvinder fik en bøde. En del af forklaringen på den skæve fordeling mellem mænd og kvinders politibøder, som inddrives af Gældsstyrelsen, finder man altså i, at mændene modtager flere bøder.
Politibøder er en af de gældstyper, som er blevet koblet på Gældsstyrelsens nyeste inddrivelsessystem, PSRM, hvor styrelsen fx kan trække en procentdel af en borgers løn for at nedbringe gælden.
”Vi har fået bedre værktøjer til at inddrive politibøder fra alle skyldnere gennem vores nye inddrivelsessystem, og derfor er jeg fortrøstningsfuld i forhold til, at vi fremover kommer til at lykkes med at inddrive flere politibøder,” siger Lars Nordahl Lemvigh.
I første halvår af 2021 inddrev Gældsstyrelsen omkring 390 mio. kr. gæld til Rigspolitiet som fx politibøder. I hele 2020 var tallet 444 mio. kr.
Selvom mænd generelt skylder mere end kvinder, så skylder kvinderne faktisk en anelse mere end mændene på nogle gældstyper. Det gælder fx boligsikring og studielån.

Næsten 100.000 blev gældfri til det offentlige sidste år

I løbet af 2020 lykkedes det 92.000 personer at blive gældfri til det offentlige. Gældsstyrelsen kan dog også konstatere, at mange kun er gældfri i kort tid, mens nye skyldnere samtidig kommer til. Derfor steg det samlede antal af danskere med gæld til det offentlige med ca. 37.000 personer i 2020.
”Det er glædeligt, at så mange danskere kommer af med deres gæld, men desværre stifter mange ny gæld igen.  Det kan fx være en person, der skylder underholdsbidrag til sin tidligere ægtefælle. Vi kan godt lykkes med at inddrive gælden, men skyldneren skal jo også overholde betalingen af fremtidige underholdsbidrag for at forblive gældfri,” siger direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh. 
Gældsstyrelsen inddrev sidste år ca. 10,4 mia. kr. fra borgere og virksomheder med misligholdt gæld. Det er en fordobling af provenuet på 5 år. Den samlede gæld stiger dog fortsat, og det skyldes altså bl.a., at flere misligholder deres gæld til offentlige kreditorer. Samtidig løber der 7,65 % renter på gælden, når den oversendes til Gældsstyrelsen, så man kan med fordel betale gælden tidligere i forløbet.
”Vi skal huske, at de forskellige offentlige kreditorer allerede har forsøgt at inddrive gælden, før den havner hos os. Der er udsendt rykkerbreve og gjort en indsats for at opkræve pengene, før gælden oversendes til Gældsstyrelsen, hvor der løber renter på, og vi kan trække skyldnere i løn eller foretage udlæg i deres værdier,” siger Lars Nordahl Lemvigh. 
Ved udgangen af 2020 skylder ca. 1,1 millioner danskere nu penge til det offentlige. 
<h3>For yderligere oplysninger:</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Sjællænderne skylder mest til det offentlige

Ubetalte skatter, underholdsbidrag og politibøder. Skyldnere har i gennemsnit gæld til det offentlige for cirka 105.000 kroner. Værst ser det ud i Region Sjælland, hvor den gennemsnitlige gæld til det offentlige er på 127.000 kroner. Det viser en ny opgørelse fra Gældsstyrelsen.  ”For den her regering er det helt centralt, at enhver svarer sit, og skylder man penge til det offentlige, så skal man naturligvis betale dem. Med den her opgørelse kan vi se, hvordan gælden fordeler sig i Danmark på tværs af køn og alder. Det er vigtig viden i vores arbejde med at inddrive gælden mere effektivt,” siger skatteminister Morten Bødskov. 
Læs hele pressemeddelelsen på <a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/sjaellaenderne-skylder-mest-til-det-offentlige/" target="_blank">Skatteministeriets hjemmeside.</a>
Læs publikation om gældens fordeling <a rel="noopener" href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/gaeld-til-det-offentlige-fordelt-paa-geografi-koen-og-alder/" target="_blank">her.</a>
Du kan finde kort hvor gælden er fordelt på kommunalt niveau <a rel="noopener" href="https://www.datawrapper.de/_/KgIx5/" target="_blank">her.</a>

Politibøder og sagsomkostninger bliver nu trukket fra lønnen

Hvis du har fået en bøde for at køre for stærkt, eller ikke fået betalt sagsomkostninger for en overstået retssag, så kan Gældsstyrelsen nu trække beløbet i din løn. Det sker lige nu for cirka 40.000 danskere. 
”Når folk får en bøde, så skal den naturligvis betales. Det handler om vores alle sammens retsfølelse. Rigspolitiet er en af de store offentlige kreditorer, og det er et vigtigt skridt, at vi nu har fået inddrivelsen af gæld til Rigspolitiet godt i gang i vores inddrivelsessystem,” siger skatteminister Morten Bødskov.
Læs hele pressemeddelelsen på <a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/politiboeder-og-sagsomkostninger-bliver-nu-trukket-fra-loennen/" target="_blank">Skatteministeriets hjemmeside.</a>
Læs mere om inddrivelsen på vegne af Rigspolitiet <a rel="noopener" href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/gaeldsstyrelsen-inddriver-over-300-mio-kr-for-rigspolitiet-med-nyt-it-system/" target="_blank">her.</a>

Inddrivelsesrenten er ændret til 7,65 %

Gældsstyrelsens inddrivelsesrente er den 1. juli 2021 ændret fra 8,05 procent til 7,65 procent. Inddrivelsesrenten justeres, da Nationalbanken ændrede udlånsrente den 19. marts.
Inddrivelsesrenten er Nationalbankens officielle udlånsrente plus et tillæg på 8 procent. De to rentesatser følges derfor ad.
På baggrund af Nationalbankens justering af udlånsrenten til -0,35 procent, fastsættes inddrivelsesrenten derfor til en årlig rente på 7,65 procent.
Læs mere om renter ved Gældsstyrelsen på siden: <a href="https://www.gaeldst.dk/borger/saadan-betaler-du-din-gaeld/renter/">Renter og fradrag.</a>

Gældsstyrelsen skærper indsats mod skyldnere med store formuer

<h2>Gældsstyrelsens indsats mod skyldnere med penge i banken eller andre værdier indbragte sidste år 291 mio. kr.</h2>
Dyre biler og store beløb på bankkontoen harmonerer ikke med stor gæld til det offentlige. Derfor målrettede Gældsstyrelsen sidste år en særlig indsats mod personer, der både har mange penge og stor gæld – det gav i 2020 et resultat på 291 mio. kr.
”Folk skal ikke have store summer stående i banken eller i aktier, når de samtidig skylder penge til det offentlige. Det skader retsfølelsen og er uretfærdigt over for de mange borgere, der betaler det, de skal. Derfor er det vigtigt, at Gældsstyrelsen gennemfører målrettede indsatser som den her”, siger skatteminister Morten Bødskov.  
Læs hele pressemeddelelsen på <a href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/gaeldsstyrelsen-skaerper-indsats-mod-skyldnere-med-store-formuer" target="\&quot;_blank\&quot;">Skatteministeriets hjemmeside</a>.
Læs mere om Gældsstyrelsens indsats i publikationen, som du finder her: <a href="https://gaeldst.dk/publikationer/gaeldsstyrelsen-gennemfoerer-maalrettet-indsats-mod-skyldnere-med-store-formuer/" title="Gældsstyrelsen gennemfører målrettet indsats mod skyldnere med store formuer">Gældsstyrelsens skærper indsats mod skyldnere med store formuer</a>

Få regnet ud, hvad du kan betale

<div class="\&quot;grid-container">
<div class="\&quot;grid-x">
<div class="\&quot;medium-12">
<div class="\&quot;richtext\&quot;">
<h2>Send os din husstands budget, hvis vi skal lave en ny beregning.</h2>
Når vi inddriver din gæld, regner vi ud, hvad du har råd til at betale. Det gør vi ud fra den indkomst, som vi kender til. Du kan få en ny beregning foretaget, baseret på hele din husstands økonomi, hvis du:
<ul>
<li>har høje faste udgifter til fx husleje, børn, medicin eller anden offentlig gæld</li>
<li>betaler af eller skal betale af på din gæld hver måned med en afdragsordning eller ved, at vi trækker en del af din løn</li>
</ul>
Vi kan afvise at lave en ny beregning. Det kan vi, hvis en ny beregning ikke vil ændre på, hvor meget du kan betale.
</div>
</div>
</div>
</div>

Gældsstyrelsen inddriver knap 1 mia. kr. ved at modregne i overskydende skat

Årsopgørelsen er hvert år en begivenhed, der imødeses med stor spænding af mange danskere. For indkomståret 2020 var det 3,6 mio. danskere, og for de fleste betyder det også, at der går penge ind på kontoen. Men for personer med gæld til det offentlige, går pengene i stedet til at nedbringe deres gæld gennem såkaldt modregning.
Det betyder, at pengene først bliver udbetalt, hvis der er noget til overs, efter gælden er betalt. Udbetalingen af overskydende skat begyndte i år den 9. april, og blot en uge senere havde Gældsstyrelsen allerede hentet omkring 966 mio. kr. tilbage til det offentlige ved at modregne ca. 300.000 danskere.
”Det er rigtig mange penge på meget kort tid. Det viser helt tydeligt, hvorfor modregning er et af vores mest effektive værktøjer til at inddrive gæld til det offentlige,” siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.
Sidste år hentede Gældsstyrelsen ca. 2,5 mia. kr. ved at modregne gæld i overskydende skat, og den lille milliard, der indtil videre er i kassen, forventes at vokse til et lignende beløb i løbet af året. Det endelige resultat afhænger af, hvor mange skyldnere der er blandt de 3,6 mio. danskere med overskydende skat, og hvor mange penge de står til at få udbetalt.
”Vores formål er at inddrive gæld til det offentlige. Folk skal betale, hvad de skylder. Vi vil selvfølgelig allerhelst, at folk selv kontakter os og betaler deres gæld eller indgår en afdragsordning. Men desværre er det ikke altid tilfældet, og så har vi heldigvis mulighed for fx at modregne, som vi gør i denne situation,” siger Lars Nordahl Lemvigh.
Har borgere penge til gode efter modregning for indkomståret 2020, bliver det overskydende beløb udbetalt til deres NemKonto i perioden frem til den 1. september 2021.
 
<h3>For yderligere oplysninger:</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Tusindvis af danskere får ikke udbetalt overskydende skat

Fredag begyndte Skattestyrelsen udbetalingen af overskydende skat, men for mange vil det ikke nødvendigvis betyde, at der kommer penge ind på bankkontoen. Cirka 3,6 mio. danskere havde ellers grønne tal på årsopgørelsen for 2020, men det er altså ikke alle, der får pengene udbetalt. 
Har man gæld til det offentlige, kan Gældsstyrelsen nemlig foretage såkaldt modregning, hvor pengene går til at dække gælden helt eller delvist i stedet. Det gjorde styrelsen brug af overfor 365.000 skyldnere sidste år. De blev modregnet for 2,5 mia. kr. alene i overskydende skat, og igen i år forventer Gældsstyrelsen at hente et milliardbeløb tilbage til det offentlige ved at modregne et stort antal skyldnere.
”For nogle vil det nok komme som en overraskelse, at deres overskydende skat går til at dække deres gæld til det offentlige i stedet for at blive udbetalt. Men vi holder selvfølgelig øje med, hvem der har gæld til det offentlige, for det er vores ansvar at sørge for enhver svarer sit og den fælles samfundskontrakt overholdes.  Med modregning sikrer vi, at gælden til det offentlige bliver nedbragt, inden skyldnerne får penge i hånden,” siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.
Modregning er et af de mest effektive inddrivelsesværktøjer, som Gældsstyrelsen råder over. I 2020 modregnede styrelsen gæld for i alt ca. 3 mia. kr. i offentlige udbetalinger. Udover overskydende skat dækker beløbet også over modregning i fx landbrugsstøtte og børne- og ungeydelse.
Hvor mange skyldnere, der vil blive modregnet i overskydende skat på årsopgørelse denne gang, afhænger af, hvor mange af de 3,6 mio. danskere med grønne tal på årsopgørelsen, der samtidig har gæld til det offentlige.
 
<h3>For yderligere oplysninger:</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304?

Slut med at køre gratis: Inddrivelsen af kontrolafgifter er tredoblet

Det er slut med at ignorere kontrolafgifter fra bus- og togture uden billet. Fire af landets største trafikselskaber er nemlig kommet ombord på det nye inddrivelsessystem, PSRM.
Det betyder, at Gældsstyrelsen nu kan bruge lønindeholdelse overfor skyldnere med ubetalte kontrolafgifter hos selskaberne DSB, Metro Service, Movia og Arriva.
Dermed bliver gælden inddrevet mere effektivt. Det afspejler sig også i tallene fra henholdsvis 2019 og 2020. For selskaberne har tilsammen fået 116 mio. kr. tilbage sidste år, hvilket er over tre gange mere end i 2019, hvor der blev inddrevet 37 mio. kr. på vegne af selskaberne.
”Den her fremgang for trafikselskaberne viser meget tydeligt, hvad PSRM kan. Lønindeholdelse er en effektiv metode til at få personskyldnere til at afdrage på deres gæld, og vi oplever lige nu, at vi måned for måned kan sende flere og flere penge tilbage til trafikselskaberne, der er blevet koblet på det nye system,” siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh. 
Lønindeholdelse bruges af Gældsstyrelsen, når det ikke er muligt at få en skyldner til at afdrage på gælden på anden vis. Gæld i PSRM kan fx også blive indfriet gennem betalingsaftaler eller ved modregning i fx overskydende skat.
Indtil videre er ca. 46.000 skyldnere ud af ca.123.000 skyldnere med gæld til de fire trafikselskaber under lønindeholdelse. De afdrager samlet set på gæld til en værdi af omkring 380 mio. kr.
”Jo længere man venter med at betale, jo flere renter løber der bare på, så skyldnerne slipper i virkeligheden billigst ved selv at kontakte os og indgå en aftale om betaling. Alternativt vil flere og flere skyldnere opleve, at vi anvender lønindeholdelse for at sende pengene tilbage til trafikselskaberne,” siger Lars Nordahl Lemvigh.
 
Læs mere i publikationen <a rel="noopener" href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/gaeldsstyrelsen-tredobler-inddrivelsen-af-kontrolafgifter/" target="_blank">"Gældsstyrelsen tredobler inddrivelsen af kontrolafgifter".</a>
 
<h3>For yderligere oplysninger:</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Gældsstyrelsen inddriver for over 10 mia. kr. i 2020

Gældsstyrelsen satte ny rekord for gældsinddrivelse i 2020. 10,4 mia. kr. er sendt tilbage til de offentlige kreditorer. Det viser Gældsstyrelsens seneste tal.
”Vi ser betydelige fremskridt i inddrivelsen år for år. Blandt andet fordi vi får flere og flere redskaber til at få penge i kassen, og det er en milepæl, at vi nu er oppe og ramme et tocifret milliardbeløb. Der er fortsat et genopretningsarbejde i gang, men det går bestemt i den rigtige retning,” siger skatteminister Morten Bødskov. 
Læs hele pressemeddelelsen på <a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/gaeldsstyrelsen-inddriver-for-over-10-mia-kr-i-2020/" target="_blank">Skatteministeriets hjemmeside.</a> 
Læs mere om Gældsstyrelsens provenu i publikationen, som du finder her: <a href="/media/Gældsstyrelsens_mediearkiv/Filer_(pdf)/Tal_og_tendenser/tal-tendenser-inddrivelsesprovenu-2020.pdf" title="Tal &amp; Tendenser Inddrivelsesprovenu 2020">Rekordhøjt provenu: Gældsstyrelsen inddriver over 10 mia. kr. på et år.</a>

Gældsstyrelsen modregner skyldnere for 2,2 mia. kr. i overskydende skat

Gældsstyrelsen har pr. 1. oktober 2020 modregnet gæld hos 364.000 borgere, der havde overskydende skat til gode. Pengene er gået til at dække gæld til det offentlige for omkring 2,2 mia. kr.
I gennemsnit har de 364.000 skyldnere fået modregnet gæld for 6.100 kr. Det kan fx være gæld, der stammer fra ubetalte bøder, gammel restskat eller underholdsbidrag.
”Modregning er fortsat et af vores stærkeste kort på hånden. Det giver os en effektiv mulighed for fx at bruge den overskydende skat, der ellers ville være blevet udbetalt, til at afdrage på skyldnernes gæld. På den måde sikrer vi, at gælden til det offentlige bliver nedbragt, inden skyldnerne får penge i hånden,” siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.
Modregning er et af de mest effektive inddrivelsesværktøjer, som Gældsstyrelsen råder over. I 2019 år blev der i alt modregnet gæld for 3,3 mia. kr. i overskydende skat og andre offentlige udbetalinger. Bag de store tal ligger et stort arbejde, der bl.a. også handler om at få gælden gjort klar til modregning ved at sikre, at de lever op til kravene for retmæssig inddrivelse.
”Det er et omfattende og krævende stykke arbejde, men det betaler sig, når vi så efterfølgende kan tilbageholde og modregne de overskydende skatter, og på den måde få hentet penge ind på vegne af vores mange offentlige kreditorer,” siger Lars Nordahl Lemvigh. 
 
Læs mere i publikationen <a rel="noopener" href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/gaeldsstyrelsen-har-inddrevet-2-2-mia-kr-ved-at-modregne-gaeld-i-overskydende-skat/" target="_blank">"Gældsstyrelsen har inddrevet 2,2 mia. kr. ved at modregne gæld i overskydende skat".</a>
<h3>For yderligere oplysninger:</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Gæld til det offentlige: 275.000 borgere varslet om løntræk i nyt system

Gældsstyrelsen har for alvor taget det nye inddrivelsessystem, PSRM, i brug. Systemet skal sikre, at borgere og virksomheders gæld til det offentlige fremover bliver inddrevet så effektivt som muligt.
Systemets mest effektive værktøj er lønindeholdelse. Det vil sige, at styrelsen kan trække skyldnere i deres indkomst, så de bliver tvunget til at afdrage på deres gæld, inden de får deres løn udbetalt. Foreløbig er 275.000 skyldnere med gæld til det offentlige blevet varslet om, at Gældsstyrelsen vil lønindeholde dem, og i alt er 1,1 mia. kr.  fra 2019 og frem til oktober i år blevet tilbagebetalt til de offentlige kreditorer.
”Det er en milepæl for Gældsstyrelsen, at vi nu har rundet den første milliard i lønindeholdelse. Det er den første af mange milliarder, som vi forventer at kunne sende tilbage til de offentlige kreditorer ved brug af det her yderst effektive redskab de kommende år,” siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.
Lige nu er over 160.000 personer i gang med at afbetale gæld for ca. 2 mia. kr. yderligere gennem en lønindeholdelsesordning.
Gældsstyrelsen forventer, at flere skyldnere vil blive trukket i deres løn i takt med, at en større andel af den samlede gæld til det offentlige bliver rykket over i PSRM. I øjeblikket er gæld til en værdi af ca. 6 mia. kr.  sendt til inddrivelse i det nye system.
”Som skyldner får man muligheder for at betale hos de offentlige kreditorer, før gælden havner hos Gældsstyrelsen. Vi rykker dem igen for deres gæld, og betaler de stadig ikke, så har vi altså mulighed for at trække dem i deres løn. Det er en meget effektiv måde at inddrive gælden på, og derfor selvfølgelig et vigtigt værktøj, som vi anvender i stor stil”, siger Lars Nordahl Lemvigh.
I alt er ca. 2 mia. kr. blevet inddrevet gennem det nye inddrivelsessystem, PSRM. Lønindeholdelse udgør dermed over halvdelen af det samlede provenu i det nye system.
 
Læs mere i publikationen <a href="https://gaeldst.dk/publikationer/nyt-inddrivelsessystem-loenindeholder-mere-end-1-mia-af-danskernes-gaeld/" title="Nyt inddrivelsessystem lønindeholder mere end 1 mia. af danskernes gæld">Nyt inddrivelsessystem lønindeholder mere end 1 mia. af danskernes gæld.</a>
 
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Skattegæld trækkes nu over lønnen"

Hvert år bliver personskatter for ca. 5,4 mia. kr. ikke betalt, og så får Gældsstyrelsen til opgave at inddrive pengene hurtigst muligt. Den indsats bliver nu langt mere effektiv.
Fremover vil al ubetalt personskattegæld automatisk blive overført til Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem PSRM. Det betyder, at Gældsstyrelsen får mulighed for at trække en procentdel af skyldnernes løn som afdrag på deres gæld.
”Det er en vigtig milepæl, vi nu har nået i genopretningen af gældsinddrivelsen. Vi skal nedbringe danskernes gæld til det offentlige, og det betyder, at flere skyldnere skal afdrage på deres gæld, end tilfældet er i dag. Derfor er det afgørende, at Gældsstyrelsen kan anvende alle de nødvendige værktøjer”, siger skatteminister Morten Bødskov.
Skattestyrelsen har foreløbig oversendt personskattegæld fra ca. 75.000 borgere til Gældsstyrelsen, hvilket har ført til et inddrivelsesprovenu på over 500 mio. kr. Det beløb vil stige betydeligt, efterhånden som mere gæld overføres. Samlet set forventes det nye system at håndtere 800.000 gældsposter på personskatteområdet om året til en samlet værdi af ca. 5,4 mia. kr.
”Lønindeholdelse er et af de vigtigste redskaber i det nye inddrivelsessystem. Derfor er jeg også særligt glad for, at vi nu har fået personskatteområdet koblet endegyldigt på det nye system. Det giver os mulighed for at inddrive persongælden mere effektivt. Dermed får vi nu for alvor sat fart på det nye inddrivelsessystem”, siger direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh.
Ud over Skattestyrelsen inddriver Gældsstyrelsen gæld på vegne af en lang række offentlige kreditorer. De offentlige kreditorer tilsluttes løbende til Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, efterhånden som de nødvendige it-systemer tilpasses til at kunne oversende gældsposter til PSRM. Indtil videre er 377 kreditorer helt eller delvist tilsluttet ud af de ca. 529 kreditorer, som i alt forventes tilsluttet til PSRM.
Læs mere i publikationen <a rel="noopener" href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/gaeldsstyrelsen-inddriver-500-mio-kr-i-personskatter-med-nyt-it-system/" target="_blank">"Gældsstyrelsen inddriver over 500 mio. kr. i personskatter med nyt it-system".</a>
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Caféer, restauranter og barer mv. kan søge økonomisk hjælp

Aktivitetspuljen har baggrund i de økonomiske følger af COVID-19 restriktionerne. Beløbet skal anvendes inden den 31. december 2020 til at skabe øget aktivitet, der kommer gæsterne til gode.
<h2>Hvem kan søge?</h2>
Caféer, restauranter, barer mv., der både er registrerede som fødevarevirksomhed, serverer mad og er ramt af restriktioner som følge af COVID-19.
<h2>Hvor meget kan jeg søge?</h2>
Du kan søge et engangstilskud på max. 25.000 kr.
<h2>Betingelser for at få tilskuddet</h2>
En af betingelserne for at kunne få tilskud er, at virksomheden ikke må have misligholdt gæld til det offentlige, som overstiger 140 kr.
Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomhed har gæld til det offentlige, kan du kontakte Gældsstyrelsen på telefon 70 15 73 04.
I Erhvervsstyrelsens virksomhedsguide kan du læse mere om alle betingelserne for at søge om tilskud, hvornår du kan få tilskuddet udbetalt, og undersøge om din virksomhed fremgår af Fødevarestyrelsens liste over autoriserede og registrerede fødevarevirksomheder.

Udbetaling af engangstilskud og indefrosne feriemidler

To af initiativerne er:
<ul>
<li>Udbetaling af skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til modtagere af forsørgelsesydelser</li>
<li>Mulighed for udbetaling af indefrosne feriemidler til lønmodtagere fra oktober 2020</li>
</ul>
<h3>Får jeg udbetalt engangstilskuddet, når jeg har gæld til det offentlige?</h3>
Ja, engangstilskuddet på 1.000 kr. udbetales fuldt ud, selv om du har gæld til det offentlige. Vi må ikke bruge engangstilskuddet til at betale din gæld til det offentlige.
<h3>Får jeg udbetalt indefrosne feriepenge, når jeg har gæld til det offentlige?</h3>
Ja, indefrosne feriepenge kan udbetales, selv om du har gæld til det offentlige. Vi tilbageholder dog en procentdel af udbetalingen via skattekortet, hvis udbetalingen af de indefrosne feriepenge er skattepligtig, og vi allerede lønindeholder i din indkomst.
Herudover må vi ikke bruge udbetalingen af feriepenge til at betale din gæld til det offentlige.

Tidsfrist d. 1. januar 2021 for indvendinger mod visse gældsinddrivelser

Dine indvendinger skal være modtaget hos Gældsstyrelsen senest den 1. januar 2021. Fristen kan overskrides, hvis der er særlige omstændigheder.
Når vi modtager dine indvendinger, vil vi kontakte den offentlige myndighed, som du skylder penge. Vi vurderer, om det kan dokumenteres, at der er blevet udsendt rykkere og givet besked om, at vi inddriver din gæld. Ud fra dine indvendinger og de konkrete forhold i sagen, tager vi stilling til, hvilken betydning det har for inddrivelsen af din gæld.
Gældsinddrivelse efter 1. juli 2020 kræver ikke, at du har modtaget rykkere eller fået besked om vores inddrivelse forinden.
<h2>Gebyr</h2>
Vær opmærksom på, at når du indsender dine indvendinger, skal du betale et gebyr på 500 kr.
Læs mere om de nærmere omstændigheder og betingelser for at indsende dine indvendinger på siden <a rel="noopener" href="https://www.gaeldst.dk/borger/om-gaeld-til-inddrivelse/naar-vi-inddriver-din-gaeld/" target="_blank">Når vi inddriver din gæld</a>.

Nyt it-system: Gældsstyrelsen inddriver tre gange så meget licensgæld

Der kommer væsentligt mere licensgæld tilbage i kassen til DR end tidligere. Det sker som en direkte konsekvens af, at DR var den første offentlige kreditor, der blev tilsluttet det nye gældsinddrivelsessystem PSRM.
Siden DR i 2018 blev tilsluttet det nye system, har Gældsstyrelsen samlet inddrevet knap 1 mia. kr. til DR – heraf ca. 750 mio. kr. i PSRM. Det resterende provenu er inddrevet i det midlertidige inddrivelsessystem DMI. Udviklingen betyder, at det samlede provenu til DR blev tredoblet fra 2018 til 2019, og inddrivelsen går endnu bedre i 2020.
”Vi er sat i verden for at inddrive den gæld, som offentlige kreditorer ikke selv har kunne opkræve hos borgere og virksomheder. Den opgave løser vi nu mere effektivt med vores nye gældsinddrivelsessystem, og det betyder, vi kan sende flere penge tilbage til de offentlige kasser i de kommende år”, siger direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh.
De første gældsposter fra DR blev oversendt til PSRM i 2018. Dengang var den offentlige gæld til DR på ca. 1,7 mia. kr. Nu er den samlede gæld reduceret til mindre end 1,5 mia. kr.
Faldet skyldes, at Gældsstyrelsen i det nye system kan lønindeholde. Altså trække skyldnere direkte i deres løn før den udbetales og dermed afdrage på gælden. Det er meget effektivt, fordi skyldnerne ikke selv skal tage initiativ til at betale deres gæld. Medvirkende til faldet er også, at licensen i samme periode er faldet, hvilket har reduceret tilgangen af ny licensgæld.
”Vi arbejder hver dag på at udvide antallet af offentlige kreditorer i systemet. Jeg ville selvfølgelig ønske, at alle kunne komme på systemet i morgen, men det er først og fremmest vigtigt, at tilslutningen sker lovligt og korrekt i samarbejde med de forskellige offentlige kreditorer. De skal have tilpasset deres it-systemer til PSRM, og så bliver de koblet på gradvist”, siger direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh.
I alt ca. 600 offentlige kreditorer kan indsende gæld til Gældsstyrelsen. Af disse er godt 300 koblet helt eller delvist på det nye inddrivelsessystem. Hovedparten af de offentlige kreditorer forventes tilsluttet det nye system ved udgangen af 2021.
Foreløbig er der samlet overført gæld for ca. 5 mia. kr. til det nye system, hvoraf i alt 1,2 mia. kr. er blevet inddrevet.
<a href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/gaeldsstyrelsen-inddriver-licensgaeld-for-1-mia-kr/">Læs mere i publikationen Gældsstyrelsen inddriver licensgæld for 1 mia. kr</a>.
 
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Gældsstyrelsens rykkerbreve henter 900 mio. kr.

En omfattende rykkerindsats har sendt 900 mio. kr. tilbage til de offentlige kreditorer, som borgere og virksomheder skylder penge. De første breve blev sendt i sommeren 2019, og i slutningen af året blev indsatsen intensiveret yderligere. 
I alt har Gældsstyrelsen genetableret kontakten med 565.000 skyldnere med brevene. Et tal der vil fortsætte med at stige, da styrelsen stadig sender yderligere rykkerbreve afsted.
”Rykkerbreve er første skridt af flere værktøjer, vi kan anvende. Derfor vil jeg opfordre til at betale, det man skylder. Vi er ikke et billigt sted at være. Der løber renter på, og gældens forældelsesfrist er forlænget, så jeg håber, at endnu flere skyldnere vil kontakte os for at oprette en betalingsaftale”, siger Lars Nordahl Lemvigh.
I alt har Gældsstyrelsen rykket for 72 mia. kr., og udover de 900 mio. kr., der allerede er kommet tilbage til de offentlige kreditorer, så er der udsigt til, at endnu mere gæld bliver afdraget som et resultat af brevene.
Cirka 24.000 skyldnere har nemlig indgået en betalingsaftale med Gældsstyrelsen, så de kan få afdraget deres gæld til det offentlige. Aftaler, der samlet har en værdi af næsten 600 mio. kr.
”Mange skyldnere vil heldigvis gerne betale deres gæld, når de bliver gjort opmærksomme på den. Og det er netop formålet med rykkerbrevene. Og hvis man ikke er i stand til at betale al sin gæld på én gang, så kan man henvende sig og få hjælpe til at lave en betalingsaftale”, siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.
Skyldnere, der ignorerer Gældsstyrelsens henvendelse, kan se frem til endnu en rykker fra styrelsen. Bliver gælden stadig ikke betalt, kan Gældsstyrelsen iværksætte yderligere indsatser. Det kan fx være modregning i udbetalinger fra det offentlige eller et besøg fra fogeden. Flere og flere borgere vil også opleve, at de bliver trukket for deres gæld direkte på deres lønseddel.
Gældsstyrelsen fortsætter rykkerindsatsen og forventer at nå ud til endnu flere skyldnere inden udgangen af 2020.
<a href="https://gaeldst.dk/publikationer/gaeldsstyrelsens-rykkerindsats-har-indbragt-900-mio-kr/" title="Gældsstyrelsens rykkerindsats har indbragt 900 mio. kr.">Læs mere om Gældsstyrelsens rykkerindsats i publikationen Gældsstyrelsens rykkerindsats har indbragt 900 mio. kr.</a>
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Afdrager du på din gæld via et træk i din indkomst eller en afdragsordning?

Hvis du har gæld til det offentlige, har Gældsstyrelsen flere måder at inddrive pengene på, fx ved at tilbageholde dele af din indkomst (lønindeholdelse). Inden Gældsstyrelsen træffer afgørelse om lønindeholdelse, vil vi varsle dig og oplyse, hvor stor en procentdel vi vil lønindeholde.
Afdrager du på din gæld til det offentlige via lønindeholdelse eller en afdragsordning, skal du selv kontakte Gældsstyrelsen, hvis din indkomst ændrer sig væsentligt.
Lønindeholdelse beregnes ud fra den enkeltes rådighedsbeløb. Hvis du fx mister dit arbejde, går ned i løn eller får en lavere ydelse, har du muligvis ret til at afdrage et lavere beløb. Efter en konkret vurdering kan beløb fra lønindeholdelse blive tilbageført, hvis der er lønindeholdt for meget.
Har du spørgsmål vedrørende din gæld til inddrivelse, kan du <a rel="noopener" href="https://www.gaeldst.dk/om-styrelsen/kontakt/" target="_blank">kontakte Gældsstyrelsen</a>.
Vi kan inddrive din gæld på flere forskellige måder. Det kan du læse om på <a rel="noopener" href="https://www.gaeldst.dk/borger/hvis-du-ikke-betaler-din-gaeld/" target="_blank">Hvis du ikke betaler din gæld</a>.

Forkert klagevejledning i visse afgørelser fra 2015-2017

Det drejer sig om sager, der omhandler modregning af og lønindeholdelse for gæld til politiet. Derfor gør vi nu opmærksom på, at der fortsat er mulighed for at klage over disse sager.
Hvis du ønsker at gøre brug af denne mulighed, skal vi have modtaget din klage senest den 28. juli 2020. Se hvordan du klager på <a href="https://gaeldst.dk/saadan-klager-du/" title="Sådan klager du">Sådan klager du</a>.
<h3>Hvem kan klage?</h3>
Hvis du i perioden fra 19. maj 2015 og frem til 20. marts 2017 har modtaget en afgørelse om modregning til dækning af bøder, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger, afsoningsomkostninger eller offerbidrag, som du ønsker at klage over, kan du kontakte Gældsstyrelsen.
Det samme gælder, hvis du i perioden fra 6. maj 2015 og frem til 8. september 2015 har modtaget en afgørelse om lønindeholdelse til dækning af de nævnte gældstyper.
<h3>Ændret fortolkning</h3>
Det fremgik tidligere af de nævnte afgørelser, at det ikke var muligt at klage med henvisning til straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2. Denne fortolkning blev ændret af Landsskatteretten i en afgørelse af 12. januar 2017.
Det betyder, at du som borger kan klage efter de almindelige regler i gældsinddrivelseslovens § 17, når klagen omhandler restanceinddrivelsesmyndighedens administration, hvorimod du ikke kan klage over selve gælden.
På baggrund af Landsskatterettens afgørelse har vi derfor ændret i den klagevejledning, vi giver i forbindelse med en afgørelse om modregning og lønindeholdelse til dækning af bøder mv.
<h3>Hvad sker der, hvis du klager</h3>
Hvis Gældsstyrelsen modtager en klage, vil vi tage stilling til klagen.
Gældsstyrelsen kan på baggrund af klagen træffe en ny afgørelse i sagen, hvis den tidligere afgørelse var forkert. Klagefristen er på tre måneder, som begynder, når borgeren er gjort bekendt med en korrekt klagevejledning. Det er derfor, vi skal have modtaget din klage senest den 28. juli 2020. Dog kan Skatteankestyrelsen se bort fra, at fristen overskrides under særlige omstændigheder.
Hvis Gældsstyrelsen efter en ny vurdering af sagen fastholder afgørelsen, sender vi klagen til Skatteankestyrelsen sammen med en udtalelse om sagen. Skatteankestyrelsen træffer herefter afgørelse i sagen. Du kan læse mere på <a href="https://gaeldst.dk/saadan-klager-du/" title="Sådan klager du">Sådan klager du.</a>
Hvis Gældsstyrelsen på baggrund af en klage vurderer, at en tidligere afgørelse om modregning eller lønindeholdelse var forkert, vil vi tage stilling til et eventuelt krav om tilbagebetaling.

3,3 mia. kr. inddrevet gennem modregning af gæld i udbetalinger

<a href="/media/Gældsstyrelsens_mediearkiv/Filer_(pdf)/Tal_og_tendenser/tal-tendenser-modregning-2019.pdf" title="3,3 mia. kr. inddrevet gennem modregning af gæld i udbetalinger">Læs mere om Gældsstyrelsens modregningsindsats i 2019 i publikationen 3,3 mia. kr. inddrevet gennem modregning af gæld i udbetalinger.</a>

Inddrivelsen af danskernes gæld til det offentlige er næsten fordoblet siden 2013

Læs om Gældsstyrelsens provenu for 2019 i publikationen <a href="/media/Gældsstyrelsens_mediearkiv/Filer_(pdf)/Tal_og_tendenser/200323-tal-og-tendenser-inddrivelsesprovenu-for-2019.pdf" title="Inddrivelsen af danskernes gæld til det offentlige er næsten fordoblet siden 2013">Inddrivelsen af danskernes gæld til det offentlige er næsten fordoblet siden 2013.</a>

Gældsstyrelsen holder åbent trods coronavirus

Kerneopgaverne i Gældsstyrelsen bliver fortsat håndteret, og borgere og virksomheder med spørgsmål til deres gæld kan fortsat kontakte styrelsen. Til trods for at styrelsens medarbejdere arbejder decentralt og ikke må møde op på arbejdet, bliver opgaverne altså fortsat løst og henvendelser besvaret.
Det oplyser Gældsstyrelsens direktør, Lars Nordahl Lemvig.
\"Vi har taget bestik af situationen efter statsminister Mette Frederiksens udmelding forleden vedrørende coronavirus. Vi kan bidrage til ikke-spredningen ved at arbejde hjemmefra og holde virtuelle møder. På den måde kan vi fortsat løse vores sager decentralt og være kontaktbare for eksempelvis borgere med gæld og offentlige kreditorer\", fastslår Lars Nordahl.
Han understreger, at svartiderne måske kan være lidt længere end sædvanligt og beder i den forbindelse om forståelse i denne ekstraordinære situation.
<h3>Har du spørgsmål til Gældsstyrelsen</h3>
Har du spørgsmål vedrørende din gæld til inddrivelse, modregning i overskydende skatter eller noget tredje, kan du kontakte Gældsstyrelsen på 7015 7304.

Gældsstyrelsen sætter med stor succes tidligere ind over for virksomheder med gæld

Gældsstyrelsen sætter tidligere ind over for selskaber og enkeltmandsvirksomheder med stor gæld til det offentlige.
Det har medført, at der i 2019 er blevet inddrevet ca. 3,4. mia. kroner af virksomhedernes gæld, hvilket er ca. 1 mia. kroner mere, end der blev inddrevet i hele 2018. Det er samtidigt ca. en firdobling af provenuet siden indsatsen blev igangsat i 2016.
”Det er ikke muligt for Gældsstyrelsen at inddrive gæld fra en virksomhed, når den først er gået konkurs. Det siger sig selv. Derfor er det positivt, når tallene tydeligt viser, at Gældsstyrelsen over de seneste par år er blevet bedre og bedre til at få penge i kassen, inden virksomhederne må dreje nøglen om”, siger direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh.
Resultatet afspejler et styrket fokus i Gældsstyrelsen på at udsøge og klargøre virksomhedernes gæld til inddrivelse. Samtidig er der i 2019 oplært flere medarbejdere til at foretage screeningen og iværksætte de tidlige indsatser.
Det konkrete arbejde foregår blandt andet ved at foretage udlæg i virksomhedernes værdier og alternativt begære virksomhederne konkurs, så de ikke stifter yderligere gæld.
”Det er vores opgave, at sørge for virksomhederne ikke bruger staten som kassekredit. De skal selvfølgelig betale det, de skylder til det offentlige. Hvis det ikke er muligt, så er vi forpligtet til at sørge for, at virksomhederne ikke kan stifte yderligere gæld, og derfor begærer vi i sidste ende virksomhederne konkurs, hvis vi ikke ser andre muligheder, siger direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh.
Læs mere om indsatsen overfor virksomhederne i publikationen <a href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/gaeldsstyrelsen-inddriver-3-4-mia-kr-fra-virksomheder-med-stor-gaeld/">Gældsstyrelsen inddriver 3,4 mia. kr. fra virksomheder med stor gæld.</a>
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Gældsstyrelsen bruger nyt inddrivelsessystem til at varsle 150.000 skyldnere om lønindeholdelse

Med det nye gældsinddrivelsessystem, PSRM, kan Gældsstyrelsen igen lønindeholde – altså trække personer med gæld til det offentlige i løn. Det er et af Gældsstyrelsens vigtigste og mest effektive værktøjer, fordi gælden bliver inddrevet direkte fra skyldnerens løn inden, at vedkommende får lønnen udbetalt. Foreløbig er ca. 150.000 personer med en samlet gæld på over 1 mia. kr. blevet varslet om, at Gældsstyrelsen vil trække dem i deres lønudbetalinger.
”Den gæld, som Gældsstyrelsen skal inddrive, er allerede forsøgt opkrævet op til flere gange af den offentlige kreditor, som gælden er stiftet hos. Når gælden endnu ikke er blevet betalt, betyder det typisk, at personen eller virksomheden enten ikke kan eller ikke vil betale. Derfor er det helt afgørende, at Gældsstyrelsen med PSRM igen har fået muligheden for at trække pengene direkte fra skyldnernes løn, hvis ikke de betaler deres gæld”, siger skatteminister Morten Bødskov.
<a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/gaeldsstyrelsen-bruger-nyt-inddrivelsessystem-til-at-varsle-150000-skyldnere-om-loenindeholdelse/" target="_blank">Læs pressemeddelelse på Skatteministeriets hjemmeside</a>
Læs mere om lønindeholdelse og inddrivelsen i PSRM i Gældsstyrelsens publikation <a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/gaeldsstyrelsen-bruger-nyt-inddrivelsessystem-til-at-varsle-150000-skyldnere-om-loenindeholdelse/" target="_blank">"Gældsstyrelsen varsler 150.000 danskere om lønindeholdelse".</a>
Det er Gældsstyrelsens opgave at inddrive al offentlig gæld. Du kan læse mere om inddrivelse af gæld til det offentlige på <a href="https://www.gaeldst.dk/">gaeldst.dk</a>.
 
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Gæld for 4,1 mia. kr. klar til inddrivelse

Som en del af arbejdet med at sikre en effektiv offentlig gældsinddrivelse foretager Gældsstyrelsen en større oprydningsindsats, hvor millioner af gældsposter gennemgås manuelt for at sikre, at de er lovlige at inddrive. Gældsstyrelsen har i løbet af 2019 gennemgået flere end 400.000 gældsposter, hvilket er mere end styrelsens mål for året. Gennemgangen har resulteret i, at næsten 325.000 gældsposter med en samlet værdi af 4,1 mia. kr. nu er klar til at blive inddrevet.
”Der er fortsat et stort oprydningsarbejde på gældsområdet. Derfor er det en stor succes, at vi har været i stand til at frigive flere milliarder til inddrivelse efter at have været manuelt igennem flere hundrede tusinde gældsposter. Det er benhårdt arbejde for de mange hundrede medarbejdere, der hver dag beskæftiger sig med opgaven, men det viser også, at vi er på rette vej mod en mere effektiv inddrivelse. Nu har vi mere end 4 mia. kr., hvor vi aktivt kan gå i gang med at rykke de borgere og virksomheder, der skylder”, siger direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh.  
Når ikke alle 400.000 gældsposter kan inddrives, skyldes det, at den manuelle gennemgang har vist, at gælden ikke længere er gyldig. Gældsposterne kan være ramt af fejl, der fx får en forældet gældspost til at se ny ud, eller en virksomhed, der er gået konkurs, til stadig at optræde som skyldner i systemet.
Den manuelle gennemgang af gældsposterne er en yderst omfattende opgave for Gældsstyrelsens sagsbehandlere, og det kan tage lang tid at gennemgå en enkelt gældspost.
”Nogle gældsposter kan være meget gamle og gå over 30 år tilbage. Det betyder, at der måske skal findes fysisk arkiverede papirer hos den offentlige kreditor, man oprindeligt skyldte penge. Det er kompliceret og tidskrævende arbejde, men vi skal være helt sikre på, at vi kun inddriver lovlig gæld. Det tager tid at være grundige og rydde op, men det er vigtigt, at vi ikke gentager fortidens fejl på gældsområdet”, siger Lars Nordahl Lemvigh. 
<a href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/gaeldsstyrelsen-har-gjort-gaeld-for-4-1-mia-kr-klar-til-inddrivelse/">Læs mere i publikationen Gældsstyrelsen har gjort for 4,1 mia. kr. klar til inddrivelse.</a>
Det er Gældsstyrelsens opgave at inddrive al offentlig gæld. Du kan læse mere om gæld til det offentlige på <a href="https://www.gaeldst.dk/">gaeldst.dk</a>.
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Inddrivelsen af gæld til det offentlige stiger fortsat

”Det er en kæmpe opgave at få gældsinddrivelsen op i gear. Det kommer til at tage flere år og kræve svære politiske beslutninger. Men det er utrolig positivt, at den nye Gældsstyrelse hele tiden bliver bedre til at inddrive den gæld som borgere og virksomheder har til det offentlige. En af nøglerne til at genvinde danskernes tillid er, at vi får gældsområdet genoprettet, så folk fremadrettet betaler det, de skylder”, siger skatteminister Morten Bødskov.
<a href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/efteraar-2019-gaeldsstyrelsen-inddriver-rekordhoejt-beloeb-af-danskernes-gaeld/">Læs pressemeddelelse på Skatteministeriets hjemmeside</a>
<a href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/inddrivelsen-af-gaeld-til-det-offentlige-stiger-fortsat/">Læs mere i publikationen Inddrivelsen af gæld til det offentlige stiger fortsat på gaeldst.dk</a>

Gældsstyrelsen rykker over 400.000 skyldnere for ubetalt gæld

Gældsstyrelsen har igangsat den største rykkerindsats i nyere tid rettet mod de mere end 1 million borgere og virksomheder, der har gæld til det offentlige.
Hvis man har gæld til det offentlige, er der en stor sandsynlighed for, at man inden for de næste måneder modtager en rykker fra Gældsstyrelsen. Styrelsen begynder fra denne uge aktivt at rykke mere end 400.000 skyldnere for deres gæld til det offentlige. Rykkerbrevene er en del af den største rykkerindsats i nyere tid, hvor gældsmyndighederne forsøger at kontakte så stor en del af de 1,3 millioner borgere og virksomheder, der har gæld til det offentlige, som muligt. Brevene vedrører gæld for i alt ca. 58 mia. kr.
Allerede hen over sommeren modtog ca. 74.000 borgere et rykkerbrev, som var startskuddet til den ambitiøse rykkerindsats. Den første del af indsatsen har indtil videre hentet 160 millioner kroner tilbage til statskassen, og næsten 10.000 borgere eller virksomheder er blevet gjort helt gældfri. Det er positivt både for samfundet, men også for de skyldnere, der kommer ud af deres gæld, understreger Gældsstyrelsens direktør. ”Rykkerbrevene et vigtigt værktøj. Nogle er måske ikke opmærksomme på, at de faktisk skylder gælden, så for dem fungerer rykkeren forhåbentlig som en venlig, men bestemt reminder om, at de har gæld, der skal betales, og at der løber renter på. Nu skruer vi op for volumen og sender i de kommende måneder mange tusinde breve ud om ugen”, siger direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh. Borgere og virksomheder oplyses i brevene ligeledes om gældsposter, der er en del af den kæmpe oprydningsopgave, som er opstået i kølvandet på problemerne med EFI. Det betyder, at det er nogle lange og informationstunge breve, som Gældsstyrelsen sender afsted til skyldnerne. Det er imidlertid nødvendigt, hvis rykkerne skal holde sig inden for loven. Brevene vil blive sendt til skyldnernes e-Boks, og hvis man har spørgsmål til indholdet af det brev, man har fået, opfordres man til at ringe til Gældsstyrelsens kundeservice på tlf.: 70 15 73 04. Her vil der være medarbejdere klar ved telefonerne til at hjælpe. ”Der er fortsat et stort oprydningsarbejde på gældsområdet, og der er stadig uvished om dele af gælden. Det er utilfredsstillende for både skyldnerne og for os som myndighed. Derfor arbejder vi os hver dag længere igennem de uafklarede gældsposter. Der ikke nogen genvej, så vi beholder arbejdshandskerne på, mens vi forsøger at guide borgere og virksomheder med gæld til det offentlige bedst muligt. Jeg kan kun opfordre til, at alle betaler, det de skylder, eller ringer og aftaler en frivillig betalingsordning, siger direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh.
<a href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/gaeldsstyrelsen-rykker-mere-end-400000-skyldnere/">Læs mere om rykkerindsatsen i publikationen Gældsstyrelsen rykker over 400.000 skyldnere for ubetalt gæld.</a>
Det er Gældsstyrelsens opgave at inddrive al offentlig gæld. Du kan læse mere om gæld til det offentlige på gaeldst.dk. 
 
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Gældsstyrelsen hyrer inkassofirmaet Kredinor til inddrivelse af gæld i Norden

Gældsstyrelsen tager nu nye metoder i brug for at inddrive gæld – herunder den voksende SU-gæld – fra skyldnere i Norden. De internationale aftaler giver i dag ikke det offentlige mulighed for at inddrive alle former for gæld i udlandet, og derfor hyrer Gældsstyrelsen nu det private inkassofirma Kredinor til at tage kontakt til skyldnerne.
”Skylder man penge her i landet, så har vi en række værktøjer til at inddrive gælden, men er du bosat i udlandet, så stopper vores bemyndigelse ved grænsen. Det betyder, at vi er afhængige af, at de enkelte landes nationale myndigheder hjælper os. Det gør de på mange områder, men vi har ikke aftaler på fx SU-området. Derfor søger vi nu hjælp hos et privat inkassofirma”, siger underdirektør Brian Breer Clausen.
Gældsstyrelsen har udbudt opgaven med at inddrive gæld i Norge, Sverige, Finland, Færøerne og Island. Aftalen omfatter på udbudstidspunktet over 3.500 skyldnere med gæld for ca. 150 mio. kr. Det tal kan stige, hvis der kommer nye skyldnere til eller de nuværende skyldnere får mere gæld.  
Inkassofirmaet Kredinor skal bl.a. rykke for gælden med breve og telefonopkald, udsøge kontaktoplysninger og formidle afdragsordninger, så skyldnerne betaler deres gæld. Det handler i høj grad om at genskabe kontakten med skyldnerne i udlandet.
”Der vil være skyldnere, der er flyttet fra Danmark, som ikke har hørt fra os længe. Dem vil vi meget gerne minde om, at de har en gæld i Danmark, der løber renter på – og som de skal betale. Nu starter vi med skyldnerne i Norden og gør os nogle erfaringer, og så håber vi, at vi kan brede indsatsen ud til flere lande på sigt”, siger underdirektør Brian Breer Clausen.
Folketinget gjorde det sidste sommer lovpligtigt at oplyse om adresseændringer, hvis en person med gæld til det offentlige flytter til udlandet eller ændrer adresse i udlandet.
Det er Gældsstyrelsens opgave at inddrive al offentlig gæld. Du kan læse mere og gæld til det offentlige på gaeldst.dk.
 
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Rykkerbreve sender 125 mio. kr. i statskassen

Gældsstyrelsen rykker med en målrettet indsats 90.000 borgere og virksomheder for deres gæld hen over sommeren. Foreløbig har ca. 48.000 borgere og virksomheder modtaget en rykker. Det har på nuværende tidspunkt fået mere end 12.000 til at betale hele eller dele af deres gæld til det offentlige. I alt har det sendt 125 mio. kr. i statskassen. Et beløb, der forventes at stige i den kommende tid.
”Med den her indsats er næsten 5.000 borgere blevet gældfri til det offentlige. Det er rigtig positivt at rigtig mange betaler deres gæld – både for samfundet, men også for den enkelte borger -, og vi forventer endnu flere vil blive gældfri, når vi fortsætter ind-satsen med at udsende rykkere i de kommende uger og måneder”, siger direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh.
Det er Gældsstyrelsens opgave at inddrive den gæld som andre offentlige myndigheder ikke har kunnet opkræve. Rykkerbreve er et af flere værktøjer, som Gældsstyrelsen bruger til at inddrive borgere og virksomheders gæld til det offentlige. En skyldner kan fx også blive trukket i sin løn eller få foretaget udlæg i sine aktiver.
”Hvis man ikke kan betale hele sin gæld med det samme, vil jeg opfordre til, at man kontakter Gældsstyrelsen, så man kan oprette en afbetalingsordning. Gælden vokser med otte procent i rente, så det er i skyldnerens interesse at påbegynde en afdragsordning. Heldigvis er der også mange, der benytter sig af den mulighed, hvis ikke man kan betale hele sin gæld på én gang”, siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.
På nuværende tidspunkt har udsendelsen af rykkerbrevene ført til, at ca. 2.300 skyldnere har indgået en afdragsordning for gæld på ca. 90 mio. kr.

90.000 danskere rykkes for deres gæld

I den kommende tid vil over 90.000 skyldnere modtage en rykker med en oversigt over, hvad de skylder det offentlige. Allerede i denne uge vil der dagligt blive sendt op mod 10.000 breve ud til borgere og virksomheder, der har gæld til det offentlige. De første af de 90.000 breve går til de skyldnere, som har størst gæld eller som skylder penge for ubetalte bøder. I alt skylder de 90.000 borgere og virksomheder ca. 1,7 mia. kr.
”Der er fortsat rigtig mange danskere, som har gæld til det offentlige. Fordi gældsinddrivelsen i en periode ikke har fungeret optimalt, kan det for nogle være et stykke tid siden, at de er blevet rykket for gælden. Nogle har måske troet, at deres gæld var forældet, eller har troet, at den ikke ville blive inddrevet. Til dem er budskabet: Gælden forsvinder ikke, og der løber renter på. Derfor bør man enten betale den eller kontakte Gældsstyrelsen og få lavet en afdragsordning”, siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh. 
Udsendelsen af rykkerbreve er det seneste skridt på vejen til at få gældsinddrivelsen på skinner igen. Sidste år inddrev Gældsstyrelsen 7,1 mia. kr. af danskernes gæld til det offentlige. Det er det højeste beløb i nyere tid. Gældsstyrelsen modregner samtidig flere hundredetusinde danskeres gæld i deres overskydende skat, mens en systematisk indsats overfor virksomheder med høj gæld har fået flere mia. kr. i statskassen.
”Nu sender vi rykkere til de første mere end 90.000 skyldnere, og så fortsætter vi indsatsen på den anden side af sommeren. Samtidig tager vi det nyudviklede gældsinddrivelsessystem mere i brug og kan dermed fx gradvist nu trække flere skyldnere i deres løn. Vi tager med andre ord hele tiden skridt på vejen mod en mere effektiv gældsinddrivelse. Derfor skal man som borger eller virksomhed regne med, at hvis man stifter gæld til det offentlige, så kommer man til at skulle betale den”, siger Lars Nordahl Lemvigh.
Gældsstyrelsen er en af Skatteforvaltningens syv nye specialiserede styrelser. Gældsstyrelsen har i dag ca. 1.400 medarbejdere, og styrelsens opgave er at inddrive danskernes gæld til det offentlige.
<ul>
<li>Siden 2015 er der investeret 3,5 mia. kr. på gældsområdet.</li>
<li>I 2018 inddrev Gældsstyrelsen 7,1 mia. kr. af danskernes gæld til det offentlige. Det er det højeste provenu i nyere tid.</li>
<li>I forbindelse med årsopgørelsen forventes det, at op mod 500.000 danskere får modregnet gæld i deres overskydende skat.</li>
<li>Gældsstyrelsen inddrev i 2018 ca. 2,5 mia. kr. ved en systematisk indsats over for selskaber og enkeltmandsvirksomheder med stor gæld til det offentlige.</li>
</ul>
Det nye gældsinddrivelsessystem, PSRM, er udviklet og taget i brug. I den kommende tid tilkobles de mange offentlige kreditorer systemet.
Det er Gældsstyrelsens opgave at inddrive al offentlig gæld. Du kan læse mere om inddrivelse af gæld til det offentlige på gaeldst.dk. 
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Har du gæld til det offentlige - og flytter du til udlandet, skal du give Gældsstyrelsen besked

Flytter du fra Danmark til udlandet, og har du offentlig gæld til inddrivelse på 100 kr. eller mere, skal du oplyse din nye adresse til Gældsstyrelsen. Du skal sørge for at give os besked inden din afrejse fra Danmark.
Hvis du skifter adresse, mens du opholder dig i udlandet, skal du oplyse Gældsstyrelsen om din nye adresse senest 14 dage efter, du har skiftet bopæl.
Hvis du ikke oplyser om din flytning i tide, kan du få en bøde.
Sådan gør du:
Ring til os på telefon +45 72 37 45 96, når du skal give os besked om din flytning og din nye adresse i udlandet.
Telefonen er åben:
Mandag kl. 9-17 Tirsdag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-14
Når du ringer til os, vil du blive bedt om at oplyse følgende:
<ul>
<li>Dit fulde navn</li>
<li>Dit personnummer</li>
<li>Din gamle adresse og den kommune i Danmark, du flytter fra</li>
<li>Din nye adresse i udlandet og nye bopælsland</li>
<li>Dato for flytning</li>
</ul>
Du skal være opmærksom på, at du i nogle tilfælde kan være undtaget for pligten til at oplyse Gældsstyrelsen om din nye adresse.
Du har ikke pligt til at oplyse os om din nye adresse, hvis:
<ul>
<li>Din gæld er mindre end 100 kr.</li>
<li>Du er tilmeldt Digital Post, og dit ophold i udlandet er på mindre end seks måneder.</li>
<li>Du har en afdragsordning hos Gældsstyrelsen, som du overholder.</li>
</ul>
Du kan læse mere om inddrivelse af offentlig gæld til inddrivelse på vores hjemmeside <a href="https://www.gaeldst.dk/">gaeldst.dk.</a>

Stor interesse for Gældsstyrelsens nyetablerede advokatpanel

Advokaterne dækker hele landet og kan bruge deres lokalkendskab i sagerne. Det forventes at dreje sig om ca. 1.000 sager årligt. De vil fremover blive indstillet af Gældsstyrelsen som kuratorer i konkurssager. 
Interessen for at blive en del af Gældsstyrelsens nye advokatpanel har været stor. Gældsstyrelsen har i dag optaget 277 advokater i hele landet, som kan udvælges til opgaven som kuratorer i den stigende andel af sager, som Gældsstyrelsen forbereder og indgiver konkursbegæringer i, hvor det offentlige er kreditor.
Det stigende antal sager afspejler blandt andet Gældsstyrelsens tidlige indsats over for virksomheder med gæld, som i alene i 2018 resulterede i, at der blev betalt gæld for 2,5 mia. kr. <a href="/media/Gældsstyrelsens mediearkiv/Filer (pdf)/Tal og tendenser/tal-og-tendenser-tidlig-indsats-over-for-virksomheder-med-gaeld.pdf" title="Styrket indsats over for virksomheder med gæld">Læs mere i publikationen Styrket indsats over for virksomheder med stor gæld til det offentlige. </a>
Arbejdet med begære virksomheder konkurs er et af de midler, Gældsstyrelsen har til at inddrive virksomhedernes gæld til det offentlige. For at udvide antallet af samarbejdspartnere har Gældsstyrelsen etableret det nye panel af advokater, som kan påtage sig opgaven som kurator i konkurssagerne. I alt forventer Gældsstyrelsen, at det vil dreje sig om ca. 1.000 sager årligt.
”En konkursbegæring er altid sidste udvej, men når alt kommer til alt, så er en konkursbegæring et af de skridt, der kan være med til at en virksomheds gæld til det offentlige bliver betalt. Derfor er det meget glædeligt, at der har været stor interesse for at indgå i panelet, og vi har modtaget rigtig mange ansøgninger. Det betyder, vi får flere forskellige samarbejdspartnere blandt advokaterne i hele landet. Samtidig gør vi det mere gennemsigtigt, hvem det er, der varetager opgaven som kurator for det offentlige”, siger underdirektør i Gældsstyrelsen Ulrik Pedersen.
Advokaterne inddeles efter retskreds, så de kan udnytte deres lokalkendskab i sagerne. Ved en konkursbegæring indstiller Gældsstyrelsen en advokat som kurator, mens det er skifteretten, der træffer den endelige afgørelse om, hvem der udpeges som kurator. Deltagerne i det nye advokatpanel vil som udgangspunkt blive indstillet efter alfabetisk rækkefølge i de enkelte retskredse.
Lige nu består advokatpanelet af 277 advokater. Se panelets advokater fordelt efter retskreds på Gældsstyrelsens hjemmeside <a href="https://gaeldst.dk/advokatportal/advokatpanel/" title="Advokatpanel">gaeldst.dk/advokatpanel.</a>
Supplerende ansøgningsrunde fra 1. til 15. maj 2019 På baggrund af flere henvendelser fra advokater, der har været i tvivl om, hvorvidt de opfyldte kravene i forbindelse med optagelsesrunden til panelet, har Gældsstyrelsen lavet endnu en ansøgningsrunde i perioden 1. – 15. maj 2019. Dette sker for at give alle interesserede og kvalificerede advokater mulighed for at ansøge om optagelse i panelet.
Læs mere om advokatpanelet og den supplerende ansøgningsrunde på <a href="https://gaeldst.dk/advokatportal/advokatpanel/" title="Advokatpanel">gaeldst.dk/advokatpanel</a>. 
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister:  7222 1304 Borgere og virksomheder: 7015 7304

Grønne tal på årsopgørelsen giver ikke nødvendigvis flere penge på kontoen

Gældsstyrelsen har foreløbigt modregnet 372.000 danskernes gæld i overskydende skat. Aktuelt er der modregnet for ca. 1 mia. kr. Det forventes at stige til ca. 3 mia. kr., når hele modregningen er gennemført.
”At vi er i stand til at modregne gæld i udbetalingen af overskydende skat er et udtryk for, at vi er på rette vej med at genoprette gældsinddrivelsen i Danmark. Vi har gennemført en massiv oprydning i gældsposterne for at styrke inddrivelsen”, siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh. 
Gældsstyrelsen har foreløbig modregnet gæld for mere end 1 mia. kr. Pengene går til at dække ubetalte regninger som fx restskat, bøder og underholdsbidrag fra tidligere år.
Modregning er et af de mest effektive inddrivelsesværktøjer, Gældsstyrelsen har til rådighed. I 2018 udgjorde modregning i overskydende skat således 2,7 mia. kr. ud af et samlet inddrivelsesprovenu på 7,1 mia. kr. I år forventer Gældsstyrelsen at kunne modregne for ca. 3 mia. kr., når hele modregningen af overskydende skatter er gennemført frem mod september.
”Der ligger et stort arbejde bag modregningen. Dedikerede medarbejdere har retskraftvurderet gamle gældsposter, så de kan blive gjort klar til inddrivelse. Det er et kompliceret og krævende stykke arbejde, men det lønner sig, når vi så efterfølgende kan tilbageholde og modregne de overskydende skatter, i stedet for at udbetale pengene”, siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.     
Læs mere om, hvordan overskydende skat bliver brugt til at betale af på gæld i publikationen <a href="/media/Gældsstyrelsens mediearkiv/Filer (pdf)/Tal og tendenser/tal-og-tendenser-modregning-i-overskydende-skat-april-2019.pdf" title="Danskerne har fået modregnet gæld for over 1 mia. kr. i overskydende skat">Danskerne har fået modregnet gæld for over 1 mia. kr. i overskydende skat.</a>
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Modregning i offentlige udbetalinger giver milliarder i statskassen

Værktøjet giver Gældsstyrelsen mulighed for automatisk at tilbageholde udbetalinger fra alle myndigheder og bruge pengene til at afdrage skyldneres gæld til det offentlige.
I 2018 inddrev Gældsstyrelsen 3,6 mia. kr. ved at modregne danskernes gæld i udbetalingerne fra offentlige myndigheder. Det er en stigning i forhold til 2014, hvor der til sammenligning blev inddrevet 2,2 mia. kr. Stigningen skyldes særligt en målrettet indsats for at rydde op i millioner af gældsposter og gøre dem klar til modregning.
Direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh, er tilfreds med resultatet fra 2018:
”Modregning er et meget effektivt værktøj, som vi kan se giver gode resultater. Vi skal huske, at før gælden havner hos Gældsstyrelsen, har en anden offentlig instans forgæves forsøgt at rykke for gælden. Det er altså gæld, som en skyldner enten ikke kan eller ikke vil betale. Men ved hjælp af modregning kan vi sikre, at gælden bliver betalt, før pengene overhovedet havner i hånden på den pågældende skyldner”, siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.
Modregning er et af de værktøjer, som blev suspenderet i 2015 med beslutningen om at standse al automatisk inddrivelse via det fejlramte og nu nedlukkede inddrivelsessystem EFI. Evnen til at modregne blev genetableret i marts 2016.
<a href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/3-6-mia-kr-inddrevet-ved-at-modregne-gaeld-i-udbetalinger/">Læs mere om modregning som et værktøj til inddrivelse af danskernes gæld til det offentlige i publikationen  Modregning 18 - 3,6 mia. kr. inddrevet ved at modregne gæld i udbetalinger.</a>
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Styrket indsats over for virksomheder med stor gæld til det offentlige

Det giver penge i kassen, når Gældsstyrelsen sætter målrettet ind over for virksomheder, der ikke får betalt deres gæld til det offentlige. Gældsstyrelsen har ved at bruge fx konkursbegæring og udlæg over for selskaber og enkeltmandsvirksomheder med stor gæld til det offentlige inddrevet ca. 2,5 mia. kr. i 2018.
Efter knap to år med den tidlige indsats har Gældsstyrelsen nu fået et effektivt værktøj til at sikre, at gældsplagede virksomheder betaler deres gæld til det offentlige.
”Hvis en virksomhed går konkurs, er det først og fremmest trist for den enkelte virksomhed og medarbejderne. Samtidig er det også sådan, at hvis virksomheden har gæld til det offentlige, så kan de meget sjældent betale. Derfor er vores erfaring, at vi skal gå tidligere til virksomhederne, så vi sikrer, at gælden til det offentlige bliver betalt – vel og mærke inden de går konkurs”, siger direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh.
Tiltagene har fået flere virksomheder til at betale deres gæld for at undgå udlæg i deres aktiver eller for ikke at gå konkurs.
”Det kan virke som en hård fremgangsmåde, når vi begærer en virksomhed konkurs eller foretager udlæg. Men i sidste ende er det også i virksomhedernes interesse, at vi hjælper med at få gælden betalt. Og vi oplever faktisk, at ca. halvdelen af virksomhederne efterfølgende betaler deres gæld. Det kan være med til at undgå en konkurs på den lange bane, og det er også med til at sikre, at det offentlige ikke bliver brugt som en kreditkonto, hvor virksomheder opbygger gæld, de ikke er i stand til at betale”, siger direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh.
Gældsstyrelsen startede den tidlige indsats mod selskaber i april 2016.
<a href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/styrket-indsats-over-for-virksomheder-med-stor-gaeld-til-det-offentlige/">Læs mere om den styrkede indsats i publikationen Styrket indsats over for virksomheder med stor gæld til det offentlige.</a>

Gældsstyrelsens årsberetning 2018

Husk knap, der henviser til årsberetning 2018

7,1 mia. kr. af danskernes gæld er kommet i kassen

Gældsstyrelsen har i 2018 inddrevet et rekordhøjt beløb af den gæld, som borgere og virksomheder har til det offentlige. I alt 7,1 mia. kr. Det viser nye tal fra Gældsstyrelsen, som skatteminister Karsten Lauritzen i dag har præsenteret på et pressemøde.
Læs mere på Skatteministeriets hjemmeside, hvor du kan hente publikationen <a href="https://www.skm.dk/aktuelt/publikationer/politiske-udspil-og-aftaler/en-skatteforvaltning-i-fremdrift/" target="\&quot;_blank\&quot;" title="\&quot;En">\"En skatteforvaltning i fremdrift\"</a>.
Det er en stigning fra 4,4 mia. kr. i 2013 og 5,4 mia. kr. i 2015, hvor det tidligere automatiske gældsinddrivelsessystem, EFI, blev suspenderet.
Stigningen siden 2015 skyldes særligt, at der igen er kommet gang i modregningen af gæld i udbetalinger fra offentlige myndigheder som fx dagpenge, børnepenge og overskydende skat. Det betyder, at udbetalinger automatisk bliver tilbageholdt og brugt til at betale hele eller dele af en skyldners gæld til det offentlige i stedet for at blive udbetalt.
Direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh, er tilfreds med fremgangen:
”Det er et klart fremskridt, at vi er lykkedes med at inddrive et rekordhøjt beløb af danskernes gæld. Det skyldes blandt andet, at vi har taget flere nye værktøjer i brug. Vi er på ingen måde i mål, og det kommer til at kræve benhårdt arbejde i de kommende måneder og år at få gældsinddrivelsen helt op i gear. I løbet af 2019 får vi endnu flere værktøjer til rådighed i det nye it-system, og det forventer jeg gør, at vi vil se flere positive resultater” siger Lars Nordahl Lemvigh.
Han fremhæver blandt andet, at Gældsstyrelsen i foråret vil modregne op til 500.000 danskere, blandt andet i forbindelse med årsopgørelsen, hvor skyldnere vil opleve at blive trukket i evt. overskydende skatter, hvis de har gæld.
Samtidig er Gældsstyrelsen nu klar til at tage fat på samtlige skyldnere for at få dem til at betale. Fra 2. kvartal 2019 vil op mod 1.000.000 skyldnere blive kontaktet af Gældsstyrelsen med oplysninger om deres gæld og krav om at betale.
”Vi skal have pengene i kassen. Og den vigtigste måde at gøre det på er, at skyldnerne får en klar oplevelse af, at man altså skal betale sin gæld. Og at der løber renter på, hvis ikke man gør. Derfor tager vi nu fat i alle dem, der har gæld til det offentlig,” siger Lars Nordahl.
Danskernes samlede gæld til det offentlige er steget fra 2017 til 2018. Det skyldes først og fremmest, at borgere og virksomheder stifter ny gæld, ligesom der løbende bliver tilskrevet renter på den eksisterende gæld.
De nyeste tal viser, at danskernes samlede gæld i dag har en reel værdi på 28,6 mia. kr. – gældens såkaldte kursværdi. Kursværdien giver et retvisende billede af gældens værdi, idet den tager højde for borgere og virksomheders evne til at betale det, de skylder, inden for den lovgivning, som Folketinget har vedtaget.
Mange borgere og virksomheder har ikke mulighed for at betale deres gæld. Flere borgere har lav eller ingen betalingsevne, ligesom nogle virksomheder er gået konkurs. Kursværdien giver således et øjebliksbillede af gældens inddrivelighed og er ikke udtryk for, at inddrivelsen ikke fungerer eller at Gældsstyrelsen opgiver at inddrive gælden.
Danskerne har samlet set gæld til det offentlige for 117,4 mia. kr., som fortsat er under inddrivelse i Gældsstyrelsen.
<a href="https://www.gaeldst.dk/publikationer/stigende-inddrivelse-af-danskernes-gaeld-til-det-offentlige/">Læs mere om det samlede inddrivelsesprovenu i 2018 i publikationen Stigende inddrivelse af danskernes gæld til det offentlige.</a>
Gældsstyrelsen blev oprettet 1. juli 2018, som en af de syv styrelser i den nye skatteforvaltning. Gældsstyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler deres gæld til det offentlige. Styrelsen SKAT eksisterer ikke længere.
 
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister:  7222 1304
Borgere og virksomheder: 7015 7304

Gæld til det offentlige kan blive trukket i din løn

Hvis du har modtaget et brev fra Gældsstyrelsen med et varsel om lønindeholdelse, betyder det, at vi vil træffe afgørelse om lønindeholdelse i din indkomst, fx din løn.
Læs mere om inddrivelse af gæld til det offentlige på gaeldst.dk.
<h2>Hvis du har spørgsmål vedrørende din gæld </h2>
Du er altid velkommen til at kontakte Gældsstyrelsen, hvis du har spørgsmål til din gæld eller er i tvivl om, hvorvidt du har gæld, der er sendt til inddrivelse. Vores medarbejdere kan også hjælpe, hvis du vil betale af på din gæld. Du finder kontaktinformationer på vores <a href="https://gaeldst.dk/om-styrelsen/kontakt/" title="Kontakt">kontaktside.</a>

Gældsstyrelsen etablerer advokatpanel

For at øge gennemsigtigheden og deltagerkredsen vedrørende Gældsstyrelsens samarbejde med advokater i konkurssager opretter styrelsen nu et panel for de advokater, som gerne vil påtage sig opgaven som kurator.
Ansøgningsrunden til advokatpanelet startede den 28. januar 2019. Der er ansøgningsfrist den 28. februar 2019.
Advokatpanelet forventes offentliggjort medio marts 2019 på Gældsstyrelsens hjemmeside www.gaeldst.dk/advokatpanel. OPDATERET: På grund af en overvældende interesse forventer Gældsstyrelsen først at kunne offentliggøre panelet i løbet af april. Nærmere dato herfor vil blive meldt ud, når ansøgningsrunden er overstået. 
<a href="https://gaeldst.dk/advokatportal/advokatpanel/" title="Advokatpanel">Læs mere om advokatpanelet på gaeldst.dk/advokatpanel.</a>

Breve fra Gældsstyrelsen om afskrivning af gæld til det offentlige er del af politisk aftale fra juni 2017

Regeringen indgik i juni 2017 en politisk aftale med alle Folketingets partier om, at der skulle afskrives et større antal gældsposter til det offentlige. I alt er der tale om gældsposter for 5,8 mia. kr., som imidlertid har en reel værdi på ca. 1 mia. kr., da størstedelen af gælden under alle omstændigheder ikke kunne betales, bl.a. grundet dårlig betalingsevne hos skyldnerne.
Den ekstraordinære afskrivning er en vigtig del af den omfattende oprydning efter det tidligere inddrivelsessystem EFI.   Som et led i arbejdet med at afskrive gælden har Gældsstyrelsen siden begyndelsen af november informeret de borgere, der får afskrevet hele eller dele af deres gæld til det offentlige. I alt vil ca. 485.000 borgere få et brev om, at de får afskrevet en del eller hele deres gæld.
Direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl udtaler:
\"Vi skriver til dem, der får afskrevet gæld, fordi de har krav på at vide, at deres situation ændrer sig. Størstedelen vil stadig have gæld til det offentlige, som skal betales. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det her er en ekstraordinær situation, som udspringer af en politisk aftale. Borgere og virksomheder, der har gæld til det offentlige, skal altså ikke regne med at få afskrevet gæld fremover. Tværtimod kan de godt regne med, at Gældsstyrelsen vil gøre alt, hvad vi kan, for at gælden bliver betalt”.   I den politiske aftale, som et enigt Folketing stemte for, er der hovedsageligt tale om, at det især er socialt udsatte og borgere, der ikke har betalingsevne, der får afskrevet gæld. Der er således tale om gæld, der i forvejen var ringe udsigt til at ville blive betalt pga. den lave betalingsevne hos skyldnerne. Derudover er der tale om gældsposter på lave beløb – fx små biblioteksbøder -, hvor omkostningerne ved at inddrive dem er langt højere, end den enkelte gældsposts værdi.
Følgende kriterier er lagt til grund for udvælgelsen af gældsposter:
<ul>
<li>Gældsposter, der er sendt til inddrivelse til og med den 19. november 2015, og hvor der den 8. september 2018 var tvivl om retskraften. Renter og gebyrer, der er relateret til de pågældende fordringer, medtages, selv om de er indsendt efter den 19. november 2015.</li>
<li>Gældsposter under 1.000 kr.</li>
<li>Gældsposter mellem 1.000 kr. og 7.500 kr., hvis skyldneren er en fysisk person med en skattepligtig årsindkomst under 200.000 kr</li>
<li>Ingen gældsposter over 7.500 kr. – uanset skyldnerens indkomst</li>
<li>Gældsposter, hvor en afskrivning kan støde retsfølelsen (fx politibøder, sagsomkostninger fra straffesager og skattebøder), friholdes fra afskrivning.</li>
<li>Har en skyldner gældsposter for mere end 50.000 kr., som lever op til kriterierne for afskrivning, begrænses afskrivningen, således at maksimalt 50 pct. af skyldnerens samlede gæld under inddrivelse på over 50.000 kr. kan afskrives.</li>
</ul>
<a href="https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/ekstraordinaer-afskrivning-af-gaeldsposter-hvad-er-op-og-ned">Læs mere om ekstraordinær afskrivning i Skatteministeriets pressemeddelelse på skm.dk.</a>

Gældsstyrelsen har inddrevet rekordhøjt beløb

Gældsstyrelsen inddriver mere af den gæld, som borgere og virksomheder har til det offentlige. I perioden fra juli 2017 til juni 2018 år har Gældsstyrelsen inddrevet 635 mio. kr. i gennemsnit om måneden. Det viser nye tal fra Gældsstyrelsen.
Beløbet er rekordhøjt og er en væsentlig stigning sammenlignet med niveauet før den automatiserede inddrivelse via EFI blev suspenderet i 2015, hvor der i gennemsnit blev inddrevet ca. 450-500 mio. kr. om måneden.
Gældsstyrelsens hovedopgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at betale deres gæld. Derfor glæder det direktør Lars Nordahl Lemvigh, at inddrivelsen af gælden går den rigtige vej.
- Gældsstyrelsen er på en lang brostensbelagt vej, hvor vi hver dag knokler for at normalisere inddrivelsen af gæld til det offentlige. Derfor er det glædeligt, at vi får flere og flere penge i kassen. Det er bl.a. et resultat af, at vi har gjort det lettere for borgerne at betale deres gæld, og at vi automatisk modregner i alle udbetalinger fra myndighederne, herunder ikke mindst i overskydende skatter, siger direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh.
Selvom der er fremgang, er borgere og virksomheders samlede gæld til det offentlige steget med 5,3 mia. kr. i første halvår af 2018. Stigningen skyldes bl.a., at danskerne stifter ny gæld, ligesom der løber renter på eksisterende gældsposter.
Danskerne har i alt gæld til det offentlige for ca. 116,1 mia. kr. i nominel værdi. Langt størstedelen af gælden kan imidlertid ikke inddrives, fordi skyldnerne ikke har nogen betalingsevne. Derfor er danskernes gæld til det offentlige reelt kun 27,3 mia. kr. værd – den såkaldte kursværdi.
Gældsstyrelsen blev oprettet 1. juli 2018 og hjælper borgere og virksomheder til at betale deres gæld til det offentlige.
<a href="https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/fiu/bilag/39/index.htm\" target="\&quot;_blank\&quot;" title="\&quot;Status">Læs mere om status på de offentlige restancer 2. kvartal 2018 på Folketingets hjemmeside</a>
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister: 7222 1304 Borgere og virksomheder: 7015 7304

Succesfuld rekruttering for Gældsstyrelsen i Tønder

Per 1. december træder 50 nye ansigter ind ad døren på den gamle kaserne i Tønder og bliver en del af Gældsstyrelsen. Det er resultatet af den seneste succesfulde ansættelsesrunde i den nye styrelse. Dermed er 140 nye medarbejdere ansat i år til at inddrive gæld til det offentlige i Gældsstyrelsens afdeling i Sønderjylland.
 - Det har været et travlt og omfattende rekrutteringsforløb, og derfor er det også så berigende at se resultatet. Vi har på kort tid fået ansat et kompetent felt af nye medarbejdere, som skal løse en enormt vigtig opgave. Inddrivelsen af gæld til det offentlige er en hjørnesten i vores samfund, siger underdirektør i Gældsstyrelsen Brian Breer Clausen.
De 50 nyansatte var en del af en bunke med 228 ansøgninger, hvoraf de 100 blev udvalgt til et rekrutteringsseminar.
- Vores rekrutteringsseminar har givet os et dybdegående indblik i et felt med en masse dygtige ansøgere. Vi har ansat medarbejdere, der både er fagligt kompetente og samtidig har en god forståelse for, hvordan man møder borgere og virksomheder, som kan være endt i en svær økonomisk situation, siger underdirektør i Gældsstyrelsen Brian Breer Clausen.
 Gældsstyrelsen i Tønder vil nu være ca. 210 personer ved årets udgang, og dermed er styrelsen allerede nu tæt på at opfylde målsætningen om 240 medarbejdere i 2021.
Fakta om Gældsstyrelsen:
Den 1. juli 2018 blev SKAT erstattet af syv nye styrelser.
<ul>
<li>Gældsstyrelsen er etableret under Skatteministeriet og har ansvaret for at inddrive borgeres og virksomheders gæld til det offentlige.</li>
<li>Gældsstyrelsen har hovedsæde i Middelfart og har lokationer syv steder i landet – foruden Tønder er det Ringkøbing, Thisted, Grenaa, Roskilde, Middelfart og Randers.</li>
<li>Gældsstyrelsen vil i 2021 bestå af omkring 1.500 medarbejdere, hvoraf de 240 vil arbejde i Tønder. Ved årets udgang er 210 ansat i Tønder.</li>
</ul>
 
<h3>For yderligere oplysninger</h3>
Journalister: 7222 1304 Borgere og virksomheder: 7015 7304

30 nye stillinger til Gældsstyrelsen i Grenaa

Er du ledig eller ønsker at skifte job, så er der god grund til at tjekke jobopslag i dag. Gældsstyrelsen har slået 30 nye stillinger op i Grenaa som sagsbehandlere. De nye medarbejdere søges inden for et bredt fagligt og uddannelsesmæssigt felt. Fx kan man have en baggrund som kontor- eller revisor-assistent, finansøkonom eller bachelor/kandidat i jura, finans, offentlig administration eller økonomi.
- Selvfølgelig søger vi en stor faglighed, men vi søger også nogle kolleger, som har de rette menneskelige egenskaber. Det er vigtigt, at dialogen med borgerne sker med respekt, tillid og forståelse, for vi arbejder ofte med borgere, som er havnet i en økonomisk svær situation, siger underdirektør i Gældsstyrelsen Maibrit Brandt. Du kan godt være nyuddannet, da du bliver en del af en stærk faglig enhed, som vil hjælpe med at klæde dig på til opgaverne. Som nyansat i Gældsstyrelsen kommer du desuden igennem et 3-5 ugers introduktionsforløb, hvor du bliver sat grundigt ind i Gældstyrelsens arbejdsområder herunder bl.a. forvaltnings- og skattelovgivning. - Vi insisterer på at give nye medarbejdere en god start på deres nye job. Det betyder, at vi tager godt imod dem, men det betyder også, at vi giver dem et længere introduktionsforløb, så de er klædt på til at varetage en meget vigtigt samfundsopgave, siger underdirektør i Gældsstyrelsen Maibrit Brandt. De nye medarbejdere vil komme til at håndtere mange forskellige opgaver som bl.a. sagsbehandling på inddrivelsesopgaver, retskraftsvurdering af de forskellige krav som Gældsstyrelsen skal inddrive, håndtering af henvendelser via telefon og mail samt bogføring af indbetalinger. Fakta om Gældsstyrelsen: 
<ul>
<li> Den 1. juli 2018 blev SKAT erstattet af syv nye styrelser.</li>
<li>Gældsstyrelsen er etableret under Skatteministeriet og har ansvaret for at inddrive borgeres og virksomheders gæld til det offentlige.</li>
<li>Gældsstyrelsen har hovedsæde i Middelfart og har lokationer syv steder i landet – foruden Middelfart er det Ringkøbing, Thisted, Tønder, Grenaa, Roskilde og Randers.</li>
<li>Gældsstyrelsen vil i 2021 bestå af omkring 1.500 medarbejdere. Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingerne, er der åbent hus på Bredstrupvej 40, 8500 Grenå den 4. september 2018 fra kl. 16.00 Se oplysninger om tilmelding til åbent hus i stillingsopslagene. Der er ansøgningsfrist den 12. september, og stillingsopslagene kan ses på <a href="https://gaeldst.dk/job/" title="Job">gaeldst.dk/job.</a></li>
</ul>

30 nye stillinger til Gældsstyrelsen i Randers

Er du ledig eller ønsker at skifte job, så er der god grund til at tjekke jobopslag i dag. Gældsstyrelsen har slået 30 nye stillinger op som fogeder. De nye medarbejdere søges inden for et bredt fagligt og uddannelsesmæssigt felt. Fx kan man have en baggrund på diplom, master eller kandidatniveau indenfor fx offentlig forvaltning og administration, revision eller lignende. Eller man kan have erfaring fra en lignende stilling i et advokatkontor eller den finansielle sektor. - Selvfølgelig søger vi en stor faglighed, men vi søger også nogle kolleger, som har de rette menneskelige egenskaber. Det er vigtigt, at dialogen med borgerne sker med respekt, tillid og forståelse, for vi arbejder ofte med borgere, som er havnet i en økonomisk svær situation, siger underdirektør i Gældsstyrelsen Maibrit Brandt. Som nyansat i Gældsstyrelsen kommer du igennem et 3-5 ugers introduktionsforløb, hvor du bliver sat grundigt ind i Gældstyrelsens arbejdsområder herunder bl.a. forvaltnings- og skattelovgivning. - Vi insisterer på at give nye medarbejdere en god start på deres nye job. Det betyder, at vi tager godt imod dem, men det betyder også, at vi giver dem et længere introduktionsforløb, så de er klædt på til at varetage en meget vigtigt samfundsopgave, siger underdirektør i Gældsstyrelsen Maibrit Brandt. Som foged får du en afvekslende hverdag med arbejde på både kontoret og landevejen. Du skal være omstillingsparat og klar til at møde borgerne i øjenhøjde, så du kan etablere en konstruktiv dialog med gensidig respekt. Fakta om Gældsstyrelsen:
<ul>
<li>Den 1. juli 2018 blev SKAT erstattet af syv nye styrelser.</li>
<li>Gældsstyrelsen er etableret under Skatteministeriet og har ansvaret for at inddrive borgeres og virksomheders gæld til det offentlige.</li>
<li>Gældsstyrelsen har hovedsæde i Middelfart og har lokationer syv steder i landet – foruden Middelfart er det Ringkøbing, Thisted, Tønder, Grenaa, Roskilde og Randers.</li>
<li>Gældsstyrelsen vil i 2021 bestå af omkring 1.500 medarbejdere. Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingerne, er der åbent hus på Bredstrupvej 40, 8500 Grenå den 4. september 2018 fra kl. 16.00. Se oplysninger om tilmelding til åbent hus i stillingsopslagene.</li>
</ul>
Der er ansøgningsfrist den 12. september, og stillingsopslagene kan ses på <a href="https://gaeldst.dk/job/" title="Job">gaeldst.dk/job.</a>

50 nye stillinger til Gældsstyrelsen i Middelfart

Er du ledig eller ønsker at skifte job, så er der god grund til at tjekke jobopslag i dag. Gældsstyrelsen i Middelfart har slået 50 nye stillinger op, og de nye medarbejdere søges inden for et bredt fagligt og uddannelsesmæssigt felt. Fx kan man have en baggrund som kontor- eller revisor-assistent, finansøkonom eller bachelor/kandidat i jura, finans, offentlig administration eller økonomi. - Vi har først og fremmest fokus på faglighed og menneskelige egenskaber. Når vi arbejder med inddrivelse, står vi ofte over for mennesker, der er havnet i en økonomisk svær situation. Derfor er det vigtigt, at vores kommende medarbejdere er i stand til at etablere en konstruktiv dialog med borgerne baseret på gensidig respekt, tillid og forståelse, siger underdirektør i Gældsstyrelsen Ulrik Pedersen. Som nyansat i Gældsstyrelsen kommer du igennem et 3-5 ugers introduktionsforløb, hvor du bliver sat grundigt ind i Gældstyrelsens arbejdsområder herunder bl.a. forvaltnings- og skattelovgivning. - Det er vigtigt for os, at alle vores nye kolleger får en god start. Det gør vi bl.a. gennem et længere introduktionsforløb, hvor alle nye medarbejdere bliver klædt rigtig godt på til de opgaver, der venter dem, siger underdirektør i Gældsstyrelsen Ulrik Pedersen. De nye medarbejdere vil komme til at håndtere mange forskellige opgaver som bl.a. sagsbehandling på inddrivelsesopgaver, retskraftsvurdering af de forskellige krav som Gældsstyrelsen skal inddrive, håndtering af henvendelser via telefon og mail samt bogføring af indbetalinger. Gældsstyrelsen søger både sagsbehandlere, fogeder og specialister i insolvens, der skal veksle mellem at arbejde ved et skrivebord og ud på landevejene. Fakta om Gældsstyrelsen:
<ul>
<li>Den 1. juli 2018 blev SKAT erstattet af syv nye styrelser.</li>
<li>Gældsstyrelsen er etableret under Skatteministeriet og har ansvaret for at inddrive borgeres og virksomheders gæld til det offentlige.</li>
<li>Gældsstyrelsen har hovedsæde i Middelfart og har lokationer syv steder i landet – foruden Middelfart er det Ringkøbing, Thisted, Tønder, Grenaa, Roskilde og Randers.</li>
<li>Gældsstyrelsen vil i 2021 bestå af omkring 1.500 medarbejdere.</li>
<li>Pr 1. august er 229 ansat i Gældstyrelsens afdelinger i Middelfart. Det tal forventes at vokse til 360 med udgangen af 2018. Hvis man er interesseret i at høre mere om stillingerne, er der åbent hus på Teglgårdsparken 99 i Middelfart den 20. august 2018 fra kl. 16.30-18.30. Se oplysninger om tilmelding til Informationsmøde i stillingsopslagene. Der er ansøgningsfrist den 26. august, og stillingsopslagene kan ses på <a href="https://gaeldst.dk/job/" title="Job">gaeldst.dk/job.</a> </li>
</ul>

Gældsstyrelsen slår dørene op

Den 1. juli 2018 markerer startskuddet for de syv nye styrelser, og den 28. juni 2018 blev Gældsstyrelsen indviet af skatteminister Karsten Lauritzen i hovedsædet i Middelfart.
I sin tale fremhævede skatteministeren, at Gældsstyrelsen spiller en helt central rolle for den retssikkerhed, retsfølelse og konsekvens, der skal kendetegne den danske skatteforvaltning.
Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, understregede i sin tale, at han var glad for, at det var lykkes at bygge bro til Gældsstyrelsen og indlede et rigtig godt samarbejde, og at etableringen af Gældsstyrelsen i Middelfart betyder flere arbejdspladser og en øget vækst og udvikling i kommenen.
<h3>Vigtig samfundsopgave</h3>
Lars Nordahl Lemvigh, der er direktør for Gældsstyrelsen, var vært ved indvielsen og kvitterede for nøglerne til Gældsstyrelsen.
”Brobyggergenet lever også i min familie. Min farfar var smed og med til at slå nitter i Gamle Lillebæltsbro. Middelfart er derfor velkendt land, og jeg er glad for at være tilbage. Jeg vil samtidig gerne takke for den måde, kommunen har taget imod både mig og styrelsens medarbejdere på.”
For Lars Nordahl Lemvigh er det vigtigste, at medarbejderne kan se sig selv i den nye organisation. At de kan se sig selv løse den vigtige samfundsopgave, der er betroet Gældsstyrelsen: at inddrive mest mulig gæld til det offentlige og forebygge, at ny gæld opstår.
Udover Middelfart har Gældsstyrelsen driftscentre i Roskilde, Tønder, Ringkøbing, Thisted, Grenå og en lokation i Randers. Ifølge Lars Nordahl Lemvigh, er der ingen tvivl om, at styrelsen med den nye organisation kommer til at stå styrket - både fagligt og ledelsesmæssigt.

Hvem er Gældsstyrelsen?

Gældsstyrelsens opgave er at sikre, at så mange som muligt betaler deres gæld, og desuden i samarbejde med de offentlige kreditorer forebygge, at ny gæld til det offentlige opstår.
Styrelsen skal sørge for, at alt fra skattegæld til ubetalt licens og færdselsbøder bliver betalt. Det kommer bl.a. til at ske ved hjælp af et nyt gældsinddrivelsessystem, som udvikles og sættes i drift i etaper i de kommende år.
I Gældsstyrelsen er der fokus på at finde løsninger for og rådgive den enkelte skyldner, ligesom der lægges et stort stykke arbejde i samarbejdet med de offentlige fordringshavere som fx kommuner, Politi, Udbetaling Danmark og Skattestyrelsen.
Gældsstyrelsen består af ca. 1.100 medarbejdere fordelt på fem driftscentre og tre stabsfunktioner. Gældsstyrelsen har lokationer i Middelfart, Tønder, Grenå, Thisted, Randers, Roskilde og Ringkøbing.

Gældsstyrelsen

Gældsstyrelsen

Søg på gældst.dk

Nyheder