Gå til indhold

Dit budget


Kender vi alle dine indtægter og udgifter?

Din husstands økonomi kan afgøre, hvor meget du kan betale af på din gæld hver måned.

Hvis du mener, du har udgifter som er væsentlige at tage med i beregningen, så kan du sende et budget ind til os.

Få beregnet, hvad du kan betale

Når du betaler af på din gæld ved fx træk i indkomst, beregner vi et månedligt træk ud fra din økonomiske situation. Din økonomi afgør derfor, hvor meget du kan betale af på din gæld hver måned. Det afhænger bl.a. af din husstands samlede økonomi, og om du har børn under 18 år, du skal forsøge.

Hvis du giver os information om dit budget, kan vi også tage højde for udgifter vi ikke kender på forhånd – det er fx udgifter til medicin eller bolig.

Ring til os, hvis du er i tvivl

Det skal dit budget typisk indeholde:

Indtægter:

  • boligindtægter (fx lejeindtægt, boligstøtte og varmetillæg)
  • indtægter til børn (fx børne- og ungeydelse, børnetilskud og børnebidrag)
  • din samlevers indkomst

Udgifter:

  • boligudgifter (fx husleje, boliglån, ejendomsskat, renovation, el, vand og varme)
  • medicinudgifter og behandlinger
  • transportudgifter til og fra arbejde
  • fagforening, A-kasse og efterlønsbidrag
  • afdrag på anden gæld
  • udgifter til børn (fx til pasning, samvær og børnebidrag)
  • øvrige udgifter, som du mener, vi bør tage højde for

Send dit budget


Værd at vide, inden du sender dit budget

  1. Dit budget dækker hele din husstand
  2. En ny beregning kan komme til at betyde, at du skal betale mere, end du gør i dag. Men dermed også hurtigere får afviklet din gæld.
  3. En ny beregning kan modsat også betyde, at du skal betale mindre.
  4. Den nye beregning er bindende.

Få hjælp og vejledning

  1. Ring eller chat og få vejledning om behandlingen af dit budget.
  2. Oplys os om dine indtægter og udgifter.
    Vi laver en ny beregning på baggrund af dine oplysninger.
  3. Du får besked i Digital Post, om du skal betale mere eller mindre ud fra dit nye budget.
Kontakt os
Kontakt os

Ofte stillede spørgsmål