25-06-2018

Hvem er Gældsstyrelsen?
Gældsstyrelsens opgave er at sikre, at så mange som muligt betaler deres gæld, og desuden i samarbejde med de offentlige kreditorer forebygge, at ny gæld til det offentlige opstår.
Styrelsen skal sørge for, at alt fra skattegæld til ubetalt licens og færdselsbøder bliver betalt. Det kommer bl.a. til at ske ved hjælp af et nyt gældsinddrivelsessystem, som udvikles og sættes i drift i etaper i de kommende år.
I Gældsstyrelsen er der fokus på at finde løsninger for og rådgive den enkelte skyldner, ligesom der lægges et stort stykke arbejde i samarbejdet med de offentlige fordringshavere som fx kommuner, Politi, Udbetaling Danmark og Skattestyrelsen.
Gældsstyrelsen består af ca. 1.100 medarbejdere fordelt på fem driftscentre og tre stabsfunktioner. Gældsstyrelsen har lokationer i Middelfart, Tønder, Grenå, Thisted, Randers, Roskilde og Ringkøbing.