22-12-2023
Danskernes gæld: Lønindeholdelse som inddrivelsesværktøj
Danskernes gæld er en årligt tilbagevendende publikation, der stiller skarpt på udviklingen i borgeres og virksomheders gæld til det offentlige samt et udvalgt tema.
I denne publikation præsenteres en række nøgletal om danskernes gæld til det offentlige ved udgangen af 2022 samt resultater af de centrale indsatser i Gældsstyrelsens inddrivelse af gæld.
I årets temadel fokuseres der på Gældsstyrelsens muligheder for at foretage lønindeholdelse, som er et af styrelsens mest effektive inddrivelsesværktøjer. Der dykkes nærmere ned i anvendelsen af inddrivelsesværktøjet, og der kigges blandt andet på de forventede effekter af en udvidet model for lønindeholdelse.