10-04-2024
Gældsstyrelsen inddriver 14 mia. kr. i 2023

Gennem de seneste år har Gældsstyrelsen styrket inddrivelsen af gæld til det offentlige. Det har betydet, at det samlede inddrivelsesprovenu løbende er steget. De nyeste tal viser, at Gældsstyrelsen inddrev ca. 14 mia. kr. i 2023. Det er rekordhøjt. Siden 2018 er det samlede inddrivelsesprovenu steget fra 8,9 mia. kr. til 14 mia. kr. i 2023.