15-05-2025
Gældsstyrelsen inddriver 3,1 mia. kr. ved at trække borgere i indkomsten

En af Gældsstyrelsens mest effektive måder at inddrive misligholdt gæld til det offentlige er ved at trække en del af borgernes indkomst, før beløbet udbetales, og bruge beløbet til at afdrage på gælden. Dette kaldes også lønindeholdelse.
I efteråret 2023 trådte nye regler for lønindeholdelse i kraft. Med de nye regler kan Gældsstyrelsen trække op til 60 pct. af nettoindkomsten fra borgere, der har gæld til det offentlige, mod tidligere 40 pct. Samtidig er reglerne for, hvilke gældstyper der kan inddrives gennem lønindeholdelse, blevet ensrettet. Det betyder, at langt flere borgere i dag er omfattet af reglerne for lønindeholdelse.