Skriv ikke personlige oplysninger (fx dit cpr-nr.). Vi gemmer søgninger til statistik, så vi løbende kan forbedre søgefunktionen. Se Privatlivspolitik
05-03-2021
Gældsstyrelsen tredobler inddrivelsen af kontrolafgifter
Fire af landets største trafikselskaber oplever en markant fremgang i inddrivelsen af ubetalte kontrolafgifter, efter at være blevet tilkoblet Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM. Foreløbig bliver ca. 46.000 trafikskyldnere trukket i løn, fordi de har ubetalte kontrolafgifter.
Passagerer, der kører uden billet i bus eller tog, kan blive pålagt en kontrolafgift af trafikselskaberne. Hvis kontrolafgifterne ikke bliver betalt til trafikselskaberne, vil de blive oversendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.