14-12-2021
Mænd har i gennemsnit mere gæld til det offentlige

Når Gældsstyrelsen inddriver gæld til det offentlige fra borgere, er det oftere hos en mand end hos en kvinde. Mænd udgør 63 pct. af alle skyldnere, og de skylder typisk et højere beløb end kvinderne.
Tal fra Gældsstyrelsen viser, at hele 80 pct. af persongælden skyldes af mænd, når gælden opgøres i kroner og ører. I gennemsnit har mandlige skyldnere en samlet gæld på ca. 140.000 kr., hvorimod kvinder i gennemsnit skylder 57.000 kr.