Sådan betaler du din gæld
Ring til os
Ønsker du at betale din gæld, så ring til os og få en snak om dine muligheder.
Betal din gæld
- før vi begynder at inddrive din gæld
- ud over det du allerede betaler gennem fx træk i din indkomst
- når du vil betale det hele på én gang eller i rater
Prøv vores vejledende gældsberegner
Få en idé om, hvornår din gæld kan være betalt ved at indtaste gældens størrelse og et månedlig afdrag:
Vi bruger din betaling, når din gæld er afklaret
Hvis vi ved, at vi kan inddrive din gæld, bruger vi som regel din betaling i løbet af nogle få dage.
Har du uafklaret gæld, altså gæld, som vi mistænker for at kunne have fejl i de registrerede oplysninger eller være forældet, skal vi undersøge den nærmere, før vi må bruge din betaling.
Skal vi undersøge gælden for mulig forældelse, tager det som udgangspunkt op til 30 dage, fra vi modtager din betaling. Har vi mistanke om fejl i de registrerede oplysninger, kan undersøgelsen strække sig over flere måneder.
Vi skal som udgangspunkt bruge din betaling inden 6 måneder, fra vi har modtaget pengene.
Kontakt os, hvis du har uafklaret gæld til det offentlige, som giver dig problemer i forhold til fx at kunne få et banklån.
Ofte stillede spørgsmål
Du kan læse mere om reglerne i Den juridiske vejledning, afsnit G.A.2.3 Dækningsrækkefølge, som du finder på skat.dk/juridiskvejledning.