Betinget eftergivelse
Den 4. februar 2026 trådte en lovændring i kraft, jf. lov nr. 238 af 3. februar 2026, som betyder, at afgørelser om eftergivelse af gæld til det offentlige betinges af, at borger ikke begår kriminalitet. Ændringen er en tilføjelse til de eksisterende regler om tilbagekaldelse af afgørelser om eftergivelse og gælder både for afgørelser om eftergivelse ud fra en helhedsvurdering samt ret- og pligtordningen.
Lovændringen betyder, at en afgørelse om eftergivelse betinges af, at borger i en periode på 5 år efter afgørelsen om eftergivelse ikke begår kriminalitet. Hvis borger sigtes for kriminalitet i den 5-årige periode og efterfølgende dømmes, skal Gældsstyrelsen tilbagekalde afgørelsen om eftergivelse. Det betyder, at den gæld, der er eftergivet genopstår.
At gælden kan genopstå, får en betydning for, hvordan I som fordringshaver skal håndtere fordringer, som afskrives på baggrund af en afgørelse om betinget eftergivelse.
Fakta om Betinget eftergivelse
Hvor kan I hente mere information?
Find gældsinddrivelsesloven her
Henvendelse ved spørgsmål eller behov for hjælp:
