Gå til indhold

Gyldig fra 21-02-2025 / Gyldig til 21-07-2025

Modregning 2025 – husk at sende jeres fordringer ind

Årets højsæson for modregning står for døren. Hvis I ønsker at få jeres fordringer med i modregningskørslen, så send dem ind til Gældsstyrelsen hurtigst muligt

Når årsopgørelsen for 2024 er tilgængelig fra den 24. marts 2025 er perioden for modregningskørslen i Gældsstyrelsen også klar til at gå i gang. Hvis I ønsker at få jeres fordringer med i den kommende modregningskørsel, er det vigtigt, at I sender dem ind så hurtigt som muligt. 
 
Chatbot hjælper til igen i år
Modregningsperioden giver ekstra mange henvendelser på telefonerne, og borgerne kan have svært ved at komme igennem til en telefonagent. Sidste år introducerede vi derfor en chatbot som supplement til vores telefonagenters vejledning. Den blev flittigt anvendt og hjælper til igen i år, så borgerne bedre kan betjene sig selv, og vi dermed kan øge tilgængeligheden i modredningsperioden. 
 
Afregning i DMI stopper i modregningsperioden
Vær opmærksom på, at Gældsstyrelsen stopper for afregning i DMI i perioden fra den 14. april til den 22. april i forbindelse med modregningen.

Læs mere på siden Modregning