Bliv kontorelev i Gældsstyrelsen
2-årig kontoruddannelse inden for offentlig administration
Uddannelsen veksler mellem skoleforløb og praktikophold på arbejdspladsen, hvor du får omsat din teori til praksis. Vi tilrettelægger din uddannelse, så du får praktikophold i flere afdelinger og får et bredt kendskab til styrelsens faglige områder.
Du kommer til at arbejde inden for nogle af de administrative områder, vi beskæftiger os med i Gældsstyrelsen. Din arbejdsdag vil ofte indeholde en god blanding af nye udfordringer og mere rutineprægede opgaver.
Der er mange udviklings- og karrieremuligheder, når du er færdig med uddannelsen, og vi hjælper dig gerne på vej.
Arbejdsopgaver i din praktik
I dine praktikophold på arbejdspladsen, skal du fx beskæftige dig med arbejdsopgaver inden for:
- Administration
- Sagsbehandling
- Kommunikation og korrespondance
- Kundekontakt og telefonbetjening
Uddannelsens teoretiske del omhandler:
- Kommunikation
- Lovgivning
- Organisation og samarbejde
- Politik og økonomi
Som led i uddannelsen er der 15 ugers skoleophold for elever under 25 år, og for elever over 25 år er der 13 ugers skoleophold. Læs mere om kontoruddannelsen på Børne- og Undervisningsministeriets side UddannelsesGuiden.