Mød Mads – dataanalytiker
Her kan du møde en af vores medarbejdere i Gældsstyrelsen. Mads er ansat i fagområdet Center for Data, Analyse og Modeller og arbejder som dataanalytiker. Men hans baggrund er en helt anden. Han er nemlig uddannet fysiker.
- Lokation: Center for Data, Analyse og Modeller
- Rolle: Dataanalytiker
- Tidligere erfaring: Uddannet fysiker

Klik på videoen og se mere om Mads.
Mads er dataanalytiker i Gældsstyrelsen og omsætter store mængder data til brugbare værktøjer og indsigter for bl.a. sagsbehandlere.
For Mads handler det ikke bare om tallene bag de mange data, men i særlig grad de indsigter han får ud af data. For ham er kombinationen af data, faglighed og samfundsansvar en vigtig motivation i hverdagen.
En typisk arbejdsdag for en dataanalytiker:
En typisk dag for Mads handler om både store projekter og mindre opgaver, og de består ofte af:
- Analyse af data og mønstre
- Udvikling af dahboards og rapporter
- Sparring med fagområde og ledelse
- Datavalidering og kvalitetssikring
- Formidling af komplekse resultater på en simpel måde
Det, der overraskede Mads mest i jobbet som dataanalytiker:
”Jeg samarbejder med en stor del af organisationen, og hjælper mine kollegaer med at få overblik over data. I min rolle får man en god forståelse for organisationen og kan se at analyser gør en forskel i praksis.”
”Jeg vil gerne arbejde et sted, hvor analyser af data ret faktisk gør en forskel. Her kan jeg se, hvordan vi arbejde bidrager til bedre overblik for mine kollegaer og udvikling på tværs af organisationen”.