Gå til indhold

Din kommende arbejdsplads

Vi ønsker, at vores medarbejdere oplever at være en del af et stærkt fagligt miljø, mærker interessen og meningen med samarbejde og går til vores inddrivelsesopgave med lige dele ydmyghed og ansvarlighed.

Din kommende arbejdsplads er også et socialt sted, hvor vi midt i den alvorlige gældsinddrivelse også hygger os, griner sammen og deltager i sociale arrangementer.

Gruppefoto af medarbejdere til DHL 2024
Gruppe af medarbejdere til DHL Stafetten 2024

Du kan arbejde hjemme, når opgaverne tillader det

Vi ser vores medarbejdere som hele mennesker med et privat- og arbejdsliv. I en travl hverdag er der mange ting, der skal gå op. Det er én af årsagerne til, at du som medarbejder har mulighed for hjemmearbejde og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, når opgaverne tillader det.

Du kan deltage i sociale arrangementer

Gældsstyrelsen er geografisk placeret på otte forskellige adresser spredt ud over Danmark. På hver adresse er der en lokal personaleforening, der arrangerer diverse arrangementer, ligesom alle medarbejdere inviteres til sommerfest og julefrokost.

Vi interesserer os for din trivsel og måler den jævnligt

Alle medarbejdere udfylder jævnligt online trivselsmålinger, som lederne bruger til at forbedre eller opretholde trivslen blandt medarbejdere.

Personalerådgivningen er klar til at hjælpe dig

Personalerådgivningen er en rådgivningstelefon, der stilles til rådighed for alle medarbejdere i Skatteministeriets Koncern. Du kan fortroligt kontakte de uddannede psykologer, der sidder klar til at rådgive om fx stress, depression og konflikter.

Ny kollega

Vi bruger mange kræfter på at tage godt imod dig, som er ny kollega. Det gør vi, fordi vi forstår vigtigheden af at komme godt fra start.

Som ny kollega bliver du mødt med et pre- og onboardingforløb, der giver dig en overordnet indsigt i vores organisation og kerneopgave. Du får også en buddy, der er med til at sikre, at du kommer både fagligt og socialt godt fra start hos os.

Er opgaverne helt nye for dig, sikrer vi den rette oplæring og kompetenceudvikling gennem et individuelt tilrettelagt introprogram, så du føler dig godt klædt på til din nye rolle.

""
Walk and talk med kolleger

Læs om vejen til ansættelse

Her kan du vokse