Gå til indhold
Danskernes gæld 2023

Gældsstyrelsen offentliggør årlig analyse af danskernes gæld til det offentlige

Ved udgangen af 2022 havde ca. 1,1 mio. borgere og godt 170.000 virksomheder gæld til det offentlige. I analysen Danskernes gæld kan du læse mere om Gældsstyrelsens arbejde med inddrivelse af gæld til det offentlige.

Danskernes gæld er en årligt tilbagevendende publikation, der stiller skarpt på udviklingen i borgeres og virksomheders gæld til det offentlige samt et udvalgt tema.

I denne publikation præsenteres en række nøgletal om danskernes gæld til det offentlige ved udgangen af 2022 samt resultater af de centrale indsatser i Gældsstyrelsens inddrivelse af gæld.

I årets temadel fokuseres der på Gældsstyrelsens muligheder for at foretage lønindeholdelse, som er et af styrelsens mest effektive inddrivelsesværktøjer. Der dykkes nærmere ned i anvendelsen af inddrivelsesværktøjet, og der kigges blandt andet på de forventede effekter af en udvidet model for lønindeholdelse.

Læs publikationen Danskernes gæld: Lønindeholdelse som inddrivelsesværktøj