Skyldners vej under inddrivelse

Når vi inddriver gæld, er det en samlet vurdering, der afgør, hvilken indsats vi anvender. Vi skal blandt andet tage højde for:
- om det er en borger eller en virksomhed
- om der er tale om ny eller ældre gæld til inddrivelse
- om skyldner tidligere har haft gæld til inddrivelse
- antallet og størrelsen af krav, der ligger til inddrivelse
Borgere og virksomheder kan derfor opleve, at Gældsstyrelsens tilgang til inddrivelse varierer, og der kan iværksættes flere inddrivelsesskridt på én gang. Det er dog altid med udgangspunkt i princippet om at iværksætte de mindst indgribende og mest effektive inddrivelsesskridt.
Den typiske vej under inddrivelse
Se borger eller virksomheds (Selskaber/Personligt ejet virksomhed) typiske vej under inddrivelse.
Flere gældsposter for samme skyldner
Hvis en borger eller virksomhed allerede er under inddrivelse, bliver de ved ny gæld orienteret om tilføjelsen af en ny gældspost til den igangværende inddrivelsesindsats. Det betyder, at den nye gæld, der er kommet til, vil placere sig i forhold til de gældende regler for dækningsrækkefølgen, når skyldner har flere gældsposter.