Gå til indhold

Gyldig fra 01-04-2020 / Gyldig til 01-04-2021

Historisk - ikke gældende

Ændring ved korrektionstype og årsagskode


Kære fordringshaver

Når I nedskriver en hæfter med årsagskoden "HÆFO" (forkert hæftelse) har det med tiden ført til en række udfordringer på fordringer og hos hæftere. Det fører nu til, at vi laver en ændring i den hidtidige systempraksis.

Vi har nemlig set mange eksempler på, at en hæfter nedskrives med årsagskoden "HÆFO", hvorefter fordringen på et senere tidspunkt opskrives på fordringsniveau. Det medfører, at hele fordringen - inklusiv den tidligere nedskrevne hæfter - opskrives, og herved opstår en forkert saldo.

Vi vurderer, at risikoen for at vi inddriver på eller modregner i hæfters fejlagtige saldo er høj, hvorfor vi i Gældsstyrelsen har truffet beslutning om at suspendere alle hæftere, som er nedskrevet med årsagskoden "HÆFO". Det er dog udelukkende den hæfter, der er nedskrevet med årsagskoden "HÆFO", som suspenderes fra inddrivelse og/eller undtages fra modregning.

F.eks.
  • Hæfter 1: Nedskrives med årsagskode "HÆFO", hvorefter denne suspenderes fra inddrivelse og/eller undtages fra modregning (saldoen på denne hæfter vil dermed være 0).
  • Hæfter 2: Ingen nedskrivning med årsagskode "HÆFO", hvorfor denne ikke suspenderes og/eller undtages dermed fra inddrivelse/modregning (saldoen vil forblive intakt).
Vær opmærksom på, at hvis den enkelte hæfter skal have en reetableret saldo efter brugen af "HÆFO", så skal den enkelte hæfter behandles i en manuel proces i Gældsstyrelsen.

Har I spørgsmål eller kommentarer til ovenstående er I velkomne til at kontakte Gældsstyrelsens fordringshaversupport på fordringshaver@gaeldst.dk eller på fordringshavertelefonen 72 37 16 45 alle hverdage fra kl. 9.00-12.00.