Gyldig fra 14-01-2025 / Gyldig til 14-01-2026
Ny opgørelse med fokus på gældens fordeling i Danmark
Godt 900.000 borgere har gæld til offentlige kreditorer til en samlet værdi af knap 129 mia. kroner. I gennemsnit skylder disse borgere ca. 142.000 kroner til det offentlige.
Det viser den seneste opgørelse fra Gældsstyrelsen, som giver et indblik i, hvem i Danmark der skylder penge til det offentlige fordelt på køn, alder og geografi i første halvår af 2024.
Tallene viser, at sjællænderne i gennemsnit skylder mest, og at de 30-60 årige udgør den største andel af borgere med gæld til det offentlige.
Det er Gældsstyrelsens kerneopgave at inddrive misligholdt gæld fra borgere og virksomheder på vegne af fordringshaverne. De seneste år er gældsinddrivelsen blevet styrket og i 2023 inddrev Gældsstyrelsen et rekordhøjt provenu på ca. 14.7 mia. kr.
Bliv klogere på tallene i publikationen ”Sjællænderne skylder mest til det offentlige”