Gyldig fra 20-03-2026 / Gyldig til 20-09-2026
PSRM / Udskiftning af produktionscertifikat onsdag den 25. marts 2026
Kære modtager
Vi udskifter produktionscertifikatet for systembrugere af PSRM (NyMF) onsdag den 25. marts 2026 mellem kl. 11.00 og kl.12.00.
Udskiftningen gør, at I ikke vil kunne indsende fordringer, hente statusopdateringer eller tilgå fordringshaverportalen i perioden.
Særligt til systembrugere
Selve certifikatskiftet kræver alene handling fra systembrugere og er ikke relevant for portalbrugere.
Systembrugere skal udskifte det gamle certifikat med det nye den 25. marts efter kl. 11:00.
Bemærk, at efter certifikatskiftet er sket, kan I ikke oversende fordringer med det gamle certifikat, selvom det først står til udløb den 7. april 2026. Dette skyldes, at det gamle certifikat ikke længere vil være i drift, når vi udskifter det på vores server den 25. marts 2026.
Certifikatet er opdateret og ligger ligger klar til download på denne side:
> Certifikat og vejledning til krypteret tilslutning
Om certifikatskiftet i PSRM
- Certifikatet er tilgængeligt både som .jks-fil (java key store) og .pem-fil
- I skal udskifte det gamle certifikat med det nye den 25. marts efter klokken 11:00
- Certifikatskiftet vil ske på vores server den 25. marts mellem klokken 11:00 og 12:00
- Efter udskiftningen på vores server virker det gamle certifikat ikke længere
Har I spørgsmål i forbindelse med udskiftning af certifikatet, kan I kontakte vores fordringshaversupport på fordringshaver@gaeldst.dk.