Gå til indhold

Aspirant i ledelse

Mød Catharina, der har færdiggjort sit lederaspirantforløb - et udviklingsforløb for spirende ledere i Skatteforvaltningen.
""

Vi slår os på at være en organisation, der vil udvikle vores medarbejdere – det har jeg nu oplevet selv.

Catharina kommer med en akademisk baggrund i statskundskab fra Københavns Universitet og 10 års projektledererfaring.

Det, der har sat størst aftryk hos Catharina, er den store selvindsigt, hun har fået igennem aspirantforløbet. Hun er blevet klogere på, hvad der motiverer hende og har fundet troen på, at det her kan hun godt!

At arbejde med mennesker og få mennesker til at lykkes med en opgave og skabe trivsel – det motiverer mig.

Catharina sidder til daglig på Gældsstyrelsens lokation i Tønder, hvor hun arbejder med forretningsudvikling og ledelsesunderstøttelse på udlandsområdet.

Det var hendes leder, der indstillede hende til at deltage til aspirantforløbet - og styrelsens direktør og HR-chef, der udvalgte hende til forløbet. Hun var meget glad for at få chancen, da hun selv havde gjort sig tanker om ledelsesopgaven.

Catharina sidder tilbage med en stor følelse af taknemmelighed. Tak, fordi hun var en del af aspirantforløbet og for den store velvilje og interesse, hun har mødt undervejs i forløbet fra ledere og direktører på tværs af hele Skatteforvaltningen.