Baggrunden for teksterne
Alle skal betale deres gæld til det offentlige. Vi skal gøre det nemt at betale ved at tilbyde digitale løsninger og kommunikere målrettet, proaktivt og forståeligt. Vi skal klæde borgere og virksomheder på, så de ikke oplever en stor forskel mellem forventning og virkelighed i deres møde med Gældsstyrelsen. Vi skal derfor være bedre til fortælle om konsekvenserne ved, at gæld sendes til inddrivelse.
Her kan I som fordringshavere hjælpe. Kommunikationen om inddrivelsen starter nemlig allerede i opkrævningen. Ved at optimere det, I skriver om Gældsstyrelsen i jeres eksisterende breve, kan vi sammen hjælpe borgere og virksomheder til en bedre forståelse af deres gældssituation.
Vi har fokus på at italesætte Gældsstyrelsen som statens inkasso, så vi sender et klart signal om, hvem vi er og tydeliggør de hurtige og effektive inddrivelsesgreb, vi kan iværksætte.
I forskellige forløb sammen med udvalgte fordringshavere, er vi kommet frem til flere tekstforslag, som I alle kan anvende i jeres rykkere og oversendelsesbreve, hvis I ønsker det.
Baggrunden for vores tekstforslag
Tekstforslagene tager udgangspunkt i en borger som modtager af brevet. Forslagene tager desuden udgangspunkt i, at der sendes to rykkerbreve og et oversendelsesbrev. Det passer givetvis ikke ind i alle fordringshaveres opkrævningspraksis, men det er muligt at lade sig inspirere og tilpasse teksterne, så de passer til netop jeres konkrete proces og praksis.
I teksterne omtaler vi Gældsstyrelsen som statens inkasso. Statens inkasso er ikke vores egennavn, men vores funktion. Ordet ’inkasso’ er med til at tegne et billede af, hvad Gældsstyrelsen er. Det er med til at skabe en bedre forventningsafstemning om skiftet fra fordringshaver til Gældsstyrelsen. Formålet er, at ’statens inkasso’ fremstår som noget, der er værd at undgå.
Første og anden rykker
I tekstforslagene anvender vi ’statens inkasso’ i første og anden rykker. Her er gælden endnu til opkrævning hos jer. Fokus er på muligheden for at undgå statens inkasso ved at betale – men samtidig anvende statens inkasso som konsekvens og tydeligt fortælle, hvad der rammer, hvis gælden sendes videre til Gældsstyrelsen.
Teksterne tager til i styrke, og tonen skærpes fra første til anden rykker, fordi gælden nu er tættere på at komme til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Denne eskalering ses også i vores omtale af lønindeholdelse (træk i indkomst). I tekstforslaget til første rykker er det nævnt mere overordnet som eksempel på, hvordan vi kan inddrive gæld. I anden rykker foreslår vi, at der skrives mere konkret om lønindeholdelse som en mulighed, fordi det er et scenarie, der er rykket tættere på borger. I begge tekster linkes der til vores webside, så borger kan læse mere om Gældsstyrelsen, og hvordan vi kan inddrive gæld.
Orientering om oversendelse
I orienteringen om oversendelse er gælden allerede sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Derfor er teksten aftaget i styrke, fordi det er ikke længere nødvendigt at fokusere på konsekvenserne. Her er fokus på informationen om, hvad borgeren nu vil møde. Vi linker desuden til Mit gældsoverblik, hvor borgeren har mulighed for at se og betale sin gæld med det samme.