Tekstforslag til anden rykker
Du mangler stadig at betale
Vi skriver til dig, fordi vi kan se, at du stadig mangler at betale...
Statens inkasso tager snart over
Hvis du stadig ikke betaler, sender vi din gæld videre til Gældsstyrelsen, der er statens inkasso. De fleste, der ender ved Gældsstyrelsen, får trukket en fast del af deres indkomst hver måned, indtil gælden er betalt. Se mere på gaeldst.dk/traek-i-indkomst
Hvad er tankerne bag teksten?
Vi anbefaler, at I placerer afsnittene om Gældsstyrelsen på brevets side 1. Gerne så højt oppe i brevet som muligt for at få den fulde effekt af teksten.
I denne tekst er der skruet op for alvoren. Borger har stadig mulighed for at betale, men scenariet, hvor borgers gæld ender hos statens inkasso, er rykket tættere på. Teksten skal gøre det tydeligt, hvad borger kan forvente, hvis gælden sendes til Gældsstyrelsen. Træk i indkomst (lønindeholdelse) er her nævnt som en reel mulighed for borgeren (”De fleste, der ender ved…”). Vi linker derfor til vores specifikke webside om lønindeholdelse, hvor borger kan få mere information om træk i indkomst.