Misligholdt FM-gæld - indkomstkontrolgæld
Har du modtaget en gældsoversigt fra os, kan gældstypen være benævnt FM-krav - Indkomstkontrolkrav.
Rettede datoer
Udbetaling Danmark og Uddannelses og Forskningsstyrelsen har lavet fejlrettelser i oplysninger i en del af den indkomstkontrolgæld, som er til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Det betyder, at din gæld, der vedrører indkomstkontrolgæld fra Udbetaling Danmark, kan se anderledes ud i breve og afgørelser, der er sendt fra Gældsstyrelsen fra den 25. august 2022, end i breve og afgørelser, som du tidligere har modtaget.
Nedenfor kan du se, hvad de rettede datoer er udtryk for.
Stiftelsesdato | Periode | Forfaldsdato | Sidste rettidige betalingsdato |
1. januar i året efter støtteåret | Første og sidste dag i støtteåret | 1. maj i året efter støtteåret | Den dag hvor afdragsordningen for indkomstkontrolgælden blev opsagt til betaling eller den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter, at kravet om tilbagebetaling er fremsendt. |
Ikke-rettede datoer
Da Udbetaling Danmark kun har kunnet rette oplysninger i en del af den misligholdte indkomstkontrolgæld, som er til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, kan der fortsat være mulighed for, at én eller flere registrerede datooplysninger afviger fra den betegnelse, som datoerne har i Gældsstyrelsens skriftlige meddelelser og afgørelser.
Nedenfor kan du se, hvad de ikke-rettede datoer er udtryk for.
Stiftelsesdato | Periode | Forfaldsdato | Sidste rettidige betalingsdato |
1. januar i støtteåret | Første og sidste dag i støtteåret | 1. januar i støtteåret | 1. januar i støtteåret |
Stiftelsesdato | Periode | Forfaldsdato | Sidste rettidige betalingsdato |
Datoen er udtryk for den dag, hvor brevet med krav om tilbagebetalingen af uddannelsesstøtten er sendt. | Første og sidste dag i støtteåret | Datoen er udtryk for den dag, hvor brevet med krav om tilbagebetalingen af uddannelsesstøtten er sendt. | Datoen er udtryk for betalingsfristen i brevet med krav om tilbagebetalingen af uddannelsesstøtten. |