Gå til indhold

Tilbagebetalingskrav – børne- og ungeydelse

Udbetaling Danmark har lavet fejlrettelser i oplysninger i enkelte af de tilbagebetalingskrav på børne- og ungeydelse, som er til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Det betyder, at dine gældsposter, der vedrører tilbagebetaling af børne- og ungeydelse fra Udbetaling Danmark, kan se anderledes ud i breve og afgørelser, der er sendt fra Gældsstyrelsen fra den 31. marts 2023, end i breve og afgørelser, som du tidligere har modtaget.

Tabel for gældstypen tilbagebetalingskrav – børne- og ungeydelse
Stiftelsesdato Periode Forfaldsdato Sidste rettidige betalingsdato
Datoen er udtryk for dispositionsdatoen, altså datoen, hvor bidraget er til rådighed på bidragsmodtagerens konto. Korrekt dato. Datoen er udtryk for dispositionsdatoen, altså datoen, hvor bidraget er til rådighed på bidragsmodtagerens konto. Datoen er udtryk for den oprindeligt kommunikerede betalingsdato.

Hvis din gældspost har været omfattet af en afdragsordning, er datoen udtryk for den betalingsfrist, der senest er kommunikeret til dig.

 

Da Udbetaling Danmark kun har kunnet rette oplysninger i en del af de tilbagebetalingskrav, som er til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, kan der fortsat være mulighed for, at én eller flere registrerede datooplysninger afviger fra den betegnelse, som datoerne har i Gældsstyrelsens skriftlige meddelelser og afgørelser.