Lønindeholdelse

Inden vi iværksætter en lønindeholdelse, modtager borgeren i første omgang et varselsbrev om, at vi har til hensigt at trække vedkommende i indkomsten.

Herefter har borgeren 30 dage til at gøre indsigelse med henblik på at få foretaget en ny vurdering. 

Betaler borgeren ikke gælden inden de 30 dage, eller vælger at gøre indsigelse, sender vi en såkaldt afgørelse og iværksætter lønindeholdelse.

> Se eksempel på et varselsbrev fra Gældsstyrelsen

Vi beregner ud fra, hvad vi ved om borgerens økonomi:

Se vores vejledende lønindeholdelsesberegner henvendt til borgere på siden Beregn træk i indkomst.

Afdragsprocenten er fastsat i lovgivningen og er baseret på en trappemodel. Det betyder, at jo større borgerens indkomst er, jo større vil afdragsprocenten være - dog med hensyntagen til, hvorvidt borgeren har forsørgerpligt eller ej.

Derfor vil lønindeholdelsesprocenten, som vi trækker af indkomsten kunne ændre sig, hvis borgerens indkomst ændrer sig.

Eksempler på løntræk

Vi har mulighed for at bruge flere inddrivelsesgreb samtidig med, at borgeren er i lønindeholdelse. 

Det kan blandt andet ske via udlæg eller modregning i overskydende skat.

Læs om disse inddrivelsesgreb på siderne Udlæg og Modregning.

Vi har som udgangspunkt kun lovhjemmel til at iværksætte lønindeholdelse på offentligretlige krav, og derfor er vores muligheder for inddrivelse på civilretlige krav færre.

Der er dog enkelte undtagelser, hvor der er hjemmel til at lønindeholde på enkelte civilretlige fordringstyper. 

I kan se, hvilke civilretlige fordringer der er undtaget i bilag 1 til Gældsinddrivelsesloven.