Civilretlige fordringer

Gældsstyrelsen kan fastsætte/indgå en afdragsordning med skyldner.

Hjemlen til at tillade afdragsvis betaling findes i gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 3. 

Der er ikke noget krav om, at fordringen skal være fastslået i et fundament (dom eller lignende), før vi kan fastsætte en afdragsordning over for skyldner.

Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det. Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i gældsinddrivelseslovens § 10.

Som udgangspunkt vil der ikke være adgang til at foretage lønindeholdelse for en civilretlig fordring. Se bilag 1 til gældsinddrivelsesloven, hvor fordringer, for hvilke der ikke kan ske lønindeholdelse, er oplistet samt undtagelser til oplistningen, hvor der alligevel kan foretages lønindeholdelse.

Adgangen til at foretage modregning er betinget af, at fordringerne er:

• Gensidige
• Udjævnelige 
• Forfaldne og
• Modkravet er retskraftigt.

For at fordringerne er gensidige, er det nødvendigt, at kreditor for fordringen er debitor for modfordringer og omvendt. Efter gældsinddrivelseslovens § 8 indtræder fordringshaveren dog i retten til udbetalinger fra staten. Indtrædelsesretten betyder således, at en modregning, der ikke ville have været mulig efter de almindelige modregningsbetingelser, er gjort mulig, fordi den gensidighedsbetingelse, der kræves opfyldt efter de almindelige betingelser, som nævnt ovenfor, er fraveget ved lov. Dog skal de resterende betingelser fortsat være opfyldt.

Herved kan fordringer fra en ikke statslig fordringshaver modregnes i udbetalinger fra staten på lige fod med statslige fordringer, fordi indtrædelse for disse fordringer er underlagt de samme begrænsninger i relation til, hvilke udbetalinger der kan foretages modregning i.

Fordringerne er udjævnelige, når der i begge tilfælde er tale om pengefordringer. Desuden skal begge fordringer være forfaldne, og modkravet skal være retskraftigt.

Bemærk: Der kan ikke stilles krav om, at fordringen er fastslået i et fundament, før Gældsstyrelsen kan dække en civilretlig fordring ved modregning.

Hjemlen til at foretage udpantning (udlæg) for fordringer omfattet af gældsinddrivelsesloven følger af gældsinddrivelsesloven § 11.

Som udgangspunkt vil der ikke være adgang til at foretage udlæg for civilretlige fordringer. Se bilag 1 til gældsinddrivelsesloven, hvoraf det fremgår, hvilke fordringstyper der ikke kan foretages udlæg for samt undtagelser til oplistningen, hvor der alligevel kan foretages udlæg.

Hvis fordringen er fastslået i et af de ovenfor nævnte eksekutionsfundamenter (dom, betalingspåkrav eller skylderklæring), kan fogedretten foretage udlæg til sikring af fordringen. Se retsplejelovens § 478, stk. 1.

Ved inddrivelse af civilretlige fordringer under 100.000 kroner, gælder det, at en part i sagen kan lade en anden end advokater, ansatte, værger, pårørende og personer tilhørende samme husstand møde for sig i retten som rettergangsfuldmægtig (se retsplejelovens § 260, stk. 5).

Gældsstyrelsen kan overtage kreditorbeføjelserne, og som følge deraf indlevere et betalingspåkrav til fogedretten på fordringshavers vegne.

Vi skal derfor som hovedregel indhente et eksekutionsfundament ved at indlevere et betalingspåkrav til fogedretten, når fordringen er under 100.000 kroner (renter og omkostninger regnes ikke med).

Regler om betalingspåkrav

Inden vi kan indlevere et betalingspåkrav til fogedretten, skal flere forhold være gældende: 

• Der skal være sendt en påkravsskrivelse til skyldneren med de nødvendige oplysninger for at kunne bedømme fordringen.
• Påkravsskrivelsen skal angive en frist på mindst 10 dag fra afsendelsen, hvor det er muligt for skyldner at indfri fordringen uden yderligere omkostninger

Betalingspåkravet skal indeholde en lang række oplysninger (se retsplejelovens § 477 b, stk. 3 og 4). Fremsætter skyldneren indsigelser efter at have fået betalingspåkravet, afbrydes den forenklede inkassoprocedure, og indsigelserne sendes til fordringshaver.

Er fordringen over 100.000 kroner kan den procedure, som anvendes ved fordringer under 100.000 kroner, ikke bruges.

Skal der indhentes et eksekutionsfundament på en civilretlig fordring over 100.000 kroner, er det nødvendigt for jer som fordringshaver at anlægge retssag og dermed indlevere en stævning til retten.

En stævning skal indeholde en udførlig fremstilling af sagens faktiske og retlige omstændigheder (se retsplejelovens § 348). 

Gældsstyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger, der kan danne baggrund for at anlægge en retssag, og vi kan dermed ikke være sagsøger i et sådant søgsmål. 

Derfor vil fordringer over 100.000 kroner sendes tilbage til jer, og I har dermed har mulighed for at afgøre, om der skal anlægges retssag. 

Ender det i en retssag med dom for fordringen, hvor den dømte ikke betaler efter sædvanlig rykkerprocedure, kan fordringen igen sendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Civilretlige fordringer har deres udspring i civilretten, som vedrører regler om forholdet mellem fysiske og juridiske personer samt myndigheder, hvis forholdet hviler på navnlig aftaleretlige regler. 

Civilretlige fordringer karakteriseres desuden ved, at en tvist om fordringens berettigelse typisk vil være et domstolsanliggende, modsat de offentligretlige fordringer, der typisk er underlagt en rekursmulighed (mulighed for at påklage en afgørelse) for skyldnere, der anfægter fordringens berettigelse.

Civilretlige fordringer udgør en gruppe af forskellige fordringstyper, der typisk varierer meget i forhold til, hvordan kravet er opstået samt dets størrelse.

Når en fordring karakteriseres som en civilretlig fordring, er det typisk fordi fordringen ikke er tillagt udpantningsret eller lønindeholdelsesret, og derfor kun kan inddrives i overensstemmelse med de regler i retsplejeloven, der gælder for private fordringshavere.

Gældsstyrelsens mulighed for at afbryde de civilretlige fordringers forældelse afhænger af muligheden for at foretage et inddrivelsesskridt.

Det betyder blandt andet, at vi som udgangspunkt ikke kan afbryde de civilretlige fordringers forældelse ved at foretage pantefogedudlæg. 

Muligheder for at afbryde forældelsen kan fx ske ved: 

• en skyldserkendelse - hvor skyldner erkender at skylde beløbet 
  
  
• at indbringe sagen for retten fx ved at: 
  • fremsende et betalingspåkrav til fogedretten 
  • anmode fogedretten om at foretage udlæg, hvis vi har et fundament på fordringen
• at underrette om modregning - hvor der er hjemmel for netop dette